Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - C. Starcke: Geheimeraad Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285 Geheimeraad Goethe
Indhold knyttedes Goethe mere og mere til disse Kredse.
Samtidig frastødtes han inderlig af det rige og selvbevidste, myndige
og dygtige, men aandsforladte Købmandsselskab, som han fandt
i sin egen By. Hos Schönemanns forelskede han sig i Lili, med
hvem han endog blev forlovet; men til hendes Omgangskreds
kunde han ikke komme i noget som helst nærmere Forhold, den
forekom ham som et brægende og bjæffende Menageri (Lilis
Park).
Vi har i hans Skildring af Felttoget 1792 en Optegnelse
(Trier 28Ao 1792), der er foranlediget ved et Brev fra hans
Moder, som skulde tilbyde ham at komme til Frankfurt for at blive
Raadsherre. Brevet bringer ham til levende at mindes sin
Ungdoms ærgerrige Drømme. Han ser for sig sin Bedstefaders Have,
hvor den ærværdige gamle, stolt ved Medborgeres Tillid, gaar
og sysler med sine Roser. Han ser den gamle som Overdommer,
med den gyldne Kæde, siddende paa Tronstolen under Kejserens
Billede. Han ser sin Onkel siden hen stige til samme Hæder
.... og nu melder Moderens Brev ham Onkelens Død, og at
Vejen er aaben for ham selv til den høje Hæder. Hvilken
Rigs-bys Borger vil nægte, at han tidligere eller senere har haft
Raadsherren, Dommeren, Borgmesteren for Øje, og alt efter sine
Evner stræbt efter den ene eller anden Stilling. Thi den søde
Tanke at tage Del i en eller anden Styrelse vaagner tidlig i
enhver Republikaners Bryst og livligere og stoltere alt i
Drengesjælen.
Goethe er ved Modtagelsen af Moderens Brev intet Øjeblik
i Tvivl om, at han vil svare nej. Ikke blot var de personlige
Baand, der paa den Tid i 17 Aar havde knyttet ham til Weimar-,
hoffet, alt for stærke; han forstod heller ikke, hvorledes han
skulde kunne vise sig nyttig i en Kreds, han ikke havde
uddannet sine Kræfter til at tjene. Karakter søger han i stort og
smaat deri, at Mennesket uden Vaklen og med Bestandighed vier
sig til det, han føler sig skikket til.
Men Bruddet mellem ham og Frankfurterverdenen hidførtes
allerede i hans 25de Aar ved den fuldstændige Modsætning
mellem hans Higen og Borgerskabets Tankesæt.
Intet Øjeblik anerkendte han en Pligt til at vie sig netop sin
Fødebys Anliggender. Enhver maa begynde ved sig selv og først
grunde sin egen Lykke. Deraf vil det heles Lykke siden ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
