- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
287

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - C. Starcke: Geheimeraad Goethe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

287 Geheimeraad Goethe



Paa denne Maade knyttedes et Baand, som meget hurtig førte
til en nærmere Forbindelse.

Goethes Fader var alt andet end henrykt over dette
Fyrstevenskab. Han advarede Sønnen mod at spise Kirsebær med de
store; men den unge Mand fulgte sine egne Instinkter. Sagde
Faderen: Lang bei Hofe, lang bei Höll! svarede Sønnen: Dort
wärmt sich mancher gute Geseli! Sagde Faderen, at man skulde
være uafhængig: So wie ich bin, bin ich mein eigen, mir soli
niemand eine Gunst erzeigen! saa svarede Sønnen: was willst
du dich der Gunst denn schämen? willst du sie geben, musst
du sie nehmen! Det er Goethes Tanke, at sin egen Herre kan
ingen blive; alle maa vi tjene, maaske mest den, som mest vil
være sin egen Herre: Du willst dem Herrschen dich entziehn?
So sag, wohin willst du denn fliehen? O nimm es nur nicht so
genau! Denn es beherrscht dich deine Frau, und die beherrscht
ihr dummer Bube, so bist du Knecht in deiner Stube!

Allerede næste Foraar traf Goethe paa en Schweizerrejse
med Stollbergerne paany sammen med Carl August, og da denne
i Sommerens Løb blev myndig og overtog Regeringen, kom han
paa Vejen til Darmstadt, hvor han skulde holde Bryllup i
September, gennem Frankfurt. En Maaned senere besøgte han paa
Hjemvejen Goethe i dennes Hjem med sin unge Gemalinde;
og nu tog Goethe mod en Indbydelse til at komme til Weimar.
Carl August lod forstaa, at han ønskede, at hvis man vedblivende
syntes om hinanden, skulde dette Ophold blive varigt.
Forskellige Fortrædeligheder syntes at skulle lægge Hindringer i Vejen
for Planens Virkeliggørelse, og Faderen vedblev at advare ham
mod at prisgive sin Karriere. Men Goethe holdt fast ved sit
Forsæt, og hans Dichtung und Wahrheit slutter med, at
Hertugens Vogn holder for Døren: „Kind, Kind nicht weiter! Wie
von unsichtbaren Geistern gepeitscht gehen die Sonnenpferde der
Zeit mit unseres Schicksals leichtem Wagen durch, und uns bleibt
nichts als muthig gefasst die Zügel fest zu halten und bald rechts,
bald links, vom Steine hier, vom Sturze da, die Räder abzulenken
Wohin es geht? wer weiss es? Erinnert er sich doch kaum,
woher er kam?" Det var den 7. November 1775.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free