- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
294

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - C. Starcke: Geheimeraad Goethe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

294

Geheimeraad Goethe 294

og denne Svingen mere end noget andet gør Krigen ødelæggende
for Sindelaget. Man spiller den tapre og ødelæggende og derefter
den milde og velsignende; man vænner sig til et Hykleri og til
Fraser af en egen Art, som lader Sansen for det jævne og ægte
helt forsvinde.

Goethe er derfor mest tilfreds med at staa alle disse
Begivenheder fjernt. Man har intet Indtryk af, at han ansaa det,
som skete i de følgende Aar, for at være noget, som i
fremtrædende Grad fortjente at samle hele Menneskehedens
Interesse. Napoleon overvælder ham ganske vist, men det er dog
mere Napoleons Personlighed, hans vældige Aandskraft, hans
ordnende Evne, hans Evne til at binde Mennesker til sig, end
det er hans Løbebanes politiske Følger. Napoleon selv var
Kunstner nok til med fuldkommen plastisk Sans at sætte sit
Kejserdømme i det mest flatterende Rampens Lys; og for Goethe
bliver det væsentlig dette Kunstværks klassiske Skønhed og
Stor-slaaethed, som opvækker hans Beundring.

Et enkelt Øjeblik blev Goethe ligesom tvunget ud af denne
Holdning og paa haandgribelig Maade stillet overfor
Kejserdømmets praktiske Konsekvenser. Det var i 1806. Hvor ængstelige
Sindene var forud for Krigens Udbrud, kan man muligvis finde
en Maalestok for i Goethes løjerlige Betænkelighed ved at opføre
Oehlenschlägers Hakon Jarl: „Es schien bedenklich zu einer
Zeit, da mit Kronen im Ernst gespielt wurde, mit dieser heiligen
Zierde sich scherzhaft zu geberden."

Man ved, at Goethe flk Krigens haarde Vilkaar personlig at
føie, idet en Flok Marodører trængte ind i hans Soveværelse,
og han kun frelstes fra videre Overlast ved Christiane Vulpius
resolutte Optræden. Det er ogsaa almindelig bekendt, at han
lønnede hende ved tre Dage senere at lade sig officielt ægtevie
til hende. Men et langt dybere Indblik i Goethes Karakter faar
man gennem den Vrede, som vaktes hos ham ved Napoleons
Trusel om at afsætte Carl August, fordi denne havde besøgt den
døende Ferdinand af Brunsvig og med Penge støttet en Del
saarede Officerer, ja Blücher selv.

Medens de store politiske Tildragelser har ladet Goethe kold
eller kun svagt berørt, bliver han her truet i sin stærkeste
menneskelige Følelse. En saadan Vold, et saadant Tyranni overfor
ædle menneskelige Følelser rejser han sig imod og bliver selv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free