- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
295

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - C. Starcke: Geheimeraad Goethe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Geheimeraad Goethe

295

en Oprører. Han er som Egmont, der lilraaber Alba: Fordre
unsere Häuprer, so ist’s auf einmai gethan! Vi vil, udbryder han
ikke lade os skræmme, om det skulde blive Følgen af et ædelt
Sinds Indskydelser. Med Stav i Haand vil vi vandre rundt.
Børnene og Kvinderne skal grædende stirre paa os og sige: det er
den gamle Goethe og den tidligere Hertug af Weimar, afsat fordi
han blev tro mod sine Venner. . . .Jeg vil synge for Brødet; jeg
vil drage til alle Landsbyer og Skoler, hvor Navnet Goethe er
bekendt. Tyskernes Skændsel vil jeg besynge, og Børnene skal
lære mine Smædeviser udenad, til de bliver Mænd. Komm an
Franzos!"

Hertugen blev ikke afsat, og som Ministér var Goethe med
ved Kongressen i Erfurt, hvor han endog blev modtaget i Audiens
af Napoleon. Selv har han ret udførligt skildret denne Audiens
og det Indtryk af Genialitet og Overlegenhed, som Kejseren
gjorde paa ham. „Er hatte den grössten Verstand, den je die
Welt gesehen .... er stand immer auf festen Füssen und war
immer klar und entschieden, was zu tun sei."

V. GOETHE OG FOLKEREJSNINGEN

Over for Folkerejsningen og den nationale Befrielseskamp i
1813—1814 stod Goethe uforstaaende og ret ligegyldig. Medens
Carl August med største Iver kastede sig ind i Krigen og som
Belønning fik sit Hertugdømme udvidet og ophøjet til
Storhertugdømme, var Goethe ikke i Stand til at føie nogen Begejstring
eller nogen Art af Henrivelse. Han saa godt, at fransk Aand og
franske Sæder og Kultur ikke passede i Tyskland, men han
følte intet Had imod de franske, tværtimod beundrede han deres
Kultur.

Fra mangeJSider følte Goethe det slaa imod sig, at han stod
udenfor, og baade da og senere hen har han søgt at
retfærdiggøre sit Standpunkt, men aldrig at ændre det. Wie könnte ich
hassen! „Des Epimenides Erwachen" er et i Fçrhold til
Folkefølelsen ganske mislykket Forsøg af Goethe paa at give den
almindelige Sejrsstemning Udtryk, men det udtrykker nøjagtig
hans egen Stilling. Sagen er den, at Goethe hverken troede paa
Ægtheden elier Værdien af den nationale Begejstring eller paa
de Fremtidsmaal, den satte for Folkets Stræben.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free