Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - C. Starcke: Geheimeraad Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geheimeraad Goethe
299
aabent, at dette store Gode, Folkets Opvaagnen, er købt ved at
gøre Personlighederne noget grovere og mere haardhændede.
I 1866 sagde Bismarck om dette tyske Folk, som Goethe
ikke vilde have skulde blive Masse: Enhver lever her i
Tyskland for sig selv i sin lille Krog, med sin egen særlige Mening
mellem sin Hustru og sine Børn; han viser sig stedse mistroisk
mod Regeringen, saa vel som mod sin Nabo og bedømmer alt
fra sit eget personlige Synspunkt, men aldrig fra Massernes.
Særlighedslysten og Modsigelseslysten er hos Tyskerne udviklet
i en utrolig Grad––Vore Revolutionsmænd er ikke saa
frygtelige. Den Preusser, som faar en Arm slaaet i Stykker paa en
Barrikade, gaar skamfuld hjem og behandles af sin Kone som
en Tosse. I Hæren er han en udmærket Soldat og slaas som
en Løve for Fædrelandets Ære.
Vi tager næppe fejl, naar vi finder Forklaringen til Goethes
Uvilje mod Folkestyret i denne halvt bevidste, halvt
instinktmæssige Frygt for, at det skulde indrullere Individerne som
Numre i en Armé, et Parti, en Masse. For en Personlighedens
Tilbeder som Goethe, stod dette som det forfærdeligste, at de
Baand skulde briste, som kunde binde Mennesker sammen ved
at Personligheder i deres Vækst og Udfoldelse rækker sig mod
hinanden, og kun de Baand blive tilbage, som forvandler
Borgeren til Soldat. For Goethe er dette alt, over for hvilket alt
andet bliver uvæsentligt, at Mennesket hæver sig over sin Skæbne
og ikke mister sin Sjæl, idet Skæbnen fører ham med sig.
Des Menschen Seele
gieicht dem Wasser:
Vom Himmel kommt es
zum Himmel steigt es
Wind ist der Welle
lieblicher Buhle
Wind räumt von Grund auf
schäumende Wogen
Seele des Menschen
wie gleichst du dem Wasser!
Schicksal des Menschen
wie gleichst du dem Wind!
C. N. Starcke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
