Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - J. P.Jakobsen: Danmarks Riges Historie. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
Danmarks Riges Historie 310
Lande med en mere kultiveret Overklasse og en mangfoldig
litterær Produktion kun tjener til at underbygge, forklare eller
ændre de historiske Forestillinger, som monumentale, offentlig
tilgængelige, læste og kendte Samtidsskildringer har skabt. Vi er
ogsaa prisgivne Fridericia, men vi følger ham trygt. Saa varsom
og forbeholden er han, at vi Nutidsmennesker somme Tider
bliver utaalmodige over al den omhyggelige Saglighed, glemmende
at netop den er hans Ære.
Vi føler os egentlig først rigtig hyggelig til Huse hos Holm.
Først naar vi, mødige efter Ørkenvandringen i Reformationens,
Ortodoksiens og Adelsvældens Vankundighed og Barbari, i
Griffenfeldts Dage ser nogle mellemeuropæiske Forestillinger gøre
sig gældende, ser faste Rammer tømres om Administrationen, først
saa synes vi med Fridericia at skue ind i det forjættede Land. Med
Holm kommer vi ind i det. Vi møder det ny straks paa det ny
Aarhundredes Tærskel: Tilløbet til Bondefrigørelsen og senere
Skolebygningen og Vaisenhuset — Udtryk for at Kongen, Staten,
endelig vedkender sig nye Opgaver. Vi er taknemlige for lidt, og det
er jo Tidens Ære, at den vænner os til at stille større og større
Fordringer. Vi synes egentlig ligesom Holm ganske godt om
Frederik IV trods hans Ungdoms Letfærdighed og hans
Alderdoms Anger. Er ikke baade Holberg og den første Pietisme
Vidnesbyrd om Tøbrud og Foraarsgrøde? Vi tilgiver derfor
Frederik IV meget; vi er næsten tilbøjelige til ogsaa at tilgive ham
hans Politik over for Sverrig, maaske en Smule forsonede ved,
at det endelig en Gang gik ikke helt galt, og ved Bevidstheden
om, at nu er det endelig forbi med dansk Krigspolitik, at
Diplomatiet nu ser sin Hovedopgave i at konsolidere de usikre
slesvigholstenske Forhold, saa Landet endelig synes at komme
til Ro og at hvile i sig selv — indtil Napoleons-Orkanen bringer
Europas Statsorden til at ramle.
Holms Skildring er vidt forskellig fra Fridericias, dels fordi
hans Personlighed er en anden, dels fordi Periodens og
Studiematerialets Karakter er anderledes. De danske Historikeres
Nestor synes at staa tryggere og fastere paa Jorden end nogen af
hans yngre Arbejdsfæller. Det er næppe blot, fordi han er ældre
baade i Aar og Virken, skønt dette naturligvis har sin Betydning,
—■ han behersker vistnok sit Stof med en ualmindelig Lethed;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
