- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
321

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - Harald Nielsen: Robert Herrick. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Robert Herrick

321

hold, hvori han rykkes ned, en Kærlighedslykke, øm,
lidenskabelig og altforglemmende, der en Tid skyder Virkeligheden til
Side, ligger midt i den — ikke hjemmehørende, romantisk —
som det lille, græske Tempel, i hvilket de finder Husly.

Det er den Tilværelse, hun formaar at skænke ham, og
derfor maa hun med Ængstelse betragte hans Arbejde og hans
Interesser, Livets Prosa, som det, der vil stille sig mellem hende og
ham. Og til sidst, da hun er naaet til den endelige Viden:
„Kærligheden er ikke alt — i det mindste ikke for en Mand" — den
skæbnesvangre Viden, der gør hende overflødig, foretrækker hun
Døden. Saa finder han hende da en Dag derude paa Isen, hvor
hun har søgt Fred, kold og fjern allerede, og han bærer hende
hjem i sine Arme. „Here was his revolt, in one, cold burden
of dead love."

Han ved, at det nu er forbi med Oprøret. „Han skulde
mærkeligt nok leve videre endnu i mange Aar, men ikke, som
de havde forsøgt det, i selvvalgt Isolation. Han skulde atter vende
tilbage til det Livets „kryds og tværs" af Traade, fra hvilket de
havde prøvet at løsrive sig." Livet med alle dets Betingelser,
Forudsætninger og Forpligtelser, fra hvilke man ikke løsriver sig,
møder ham i Miss Hitchkock, hun, der ved sin Byrd, sin
Kultur, sin Karakter er i Stand til at skænke ham mere end en
Elskovsdrøm — et Liv med Arbejde, Hjælp og Lykke.

Det mandige, der saa velgørende præger Herricks Kunst i
Modsætning til den moderne Litteraturs sædvanlige feminine
Karakter træder her for første Gang tydeligt og fuldstændigt frem.
Hans udprægede Individualisme udvides og underbygges af hans
Sans for, at Mennesket er socialt bestemt — præget og bundet
i godt og i ondt, ogsaa af det, det ikke selv har Blik for, men som
det først ad Erfaringens Vej maa lære. Han søger ikke at opnaa
interessante Lys- og Linievirkninger ved at rive Figuren ud af
Sammenhængen, saaledes som det nu hyppigt bruges. Derfor
ser han heller ikke Menneskenes Historie udelukkende som
deres Hjertes Fataliteter. For ham er Kærligheden en af de største
Magter, en af de Ytringsformer, hvori Virkeligheden aabenbarer
sig kraftigst, men den er ikke alt — ikke en Gang altid den
stærkeste.

Tankelinien i Bogen er sikkert tegnet, men ikke trukket
særlig stærkt op. For Erindringen staar Bogen først og fremmest

Tilskueren 1907 21

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free