- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
322

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - Harald Nielsen: Robert Herrick. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

322

Robert Herrick

som en sjælfuld Historie om lykkelig og bedrøvet Elskov, som
Fortællingen om Alves, den ømme, lykketørstige og dejlige Kvinde,
Ved sin udelukkende Leven for og af Kærlighed og Lidenskab,
ved sin modstandsløse Lydighed mod Skæbnen kan hun minde
om den Kvindetype, vi kender fra Agnes Henningsens Bøger.
Blandt Herricks Kvindeskikkelser er hun den mest
varmblodede og elskovsfyldte.

„The Real World" mangler noget af den indsmigrende Varme,
der gør „The Web of Life" til en saa hjertevindende Bog. Den
virker køligere og det er mere Indsigt end Affekt, der er dens
Væsen, men den er til Gengæld videre og dybere. Han naar i
den for første Gang sin fulde Udfoldelse som Kunstner og som
Mand.

„The Web af Life" var paa sin Vis Fortællingen om en
Opdagelse af Virkeligheden, men Herrick har følt, at Spørgsmaalet
ikke var udtømt, at Virkeligheden endnu kun var groft bestemt,
og han tog sig for at bestemme den med en Finhed — man
kunde sige med et Antal Decimaler — større end tidligere.
Forholdet til Alves havde jo det usædvanliges Præg. Men hvorledes,
i hvilke Faser aabenbarer Verden sig for den, der paa sin Søgen
gaar den lige, regelrette Vej, gennem hvilke Illusioner famler han
sig til Tryghed? Spørgsmaalet tages op fra Grunden. Vi følger
et Menneske fra Barn til voksen og ser, hvor mange Fejltagelser
det maa begaa, hvor mange Opfattelser det maa forbruge, inden
det faar fast Grund under Fødderne.

Jack Pemberton er Søn af en fattig Musiklærer. Faderen er
begyndt som en lovende og talentfuld ung Mand, men har ved
et overilet Ægteskab ødelagt sit Liv. Saaledes bliver hans
Skæbne, Jack’s første store Erfaring om de mærkelige og haarde
Love, der maa kendes, og som dog ingen kan lære af en anden:
Synet af Faderen paa Dødslejet — „a grotesque figure, an irony
of life, a triumph of the real" — giver ham det første Stød til
den Søgen, om hvilken Bogen fortæller.

Han har allerede med Undren lagt Mærke til, at der fandtes
to Verdener, den, som alle ser, den støvede Gade, de grimme
Mennesker, den kivagtige Familie, og saa en anden fuldkomnere
og sjældnere Verden, den, der fremkaldes ved visse Bøger, paa
visse Dags- og Aarstider. — Hans Faders Liv syntes paa en
mærkelig Vis at have tilhørt begge Verdener.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free