- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
323

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - Harald Nielsen: Robert Herrick. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Robert Herrick

323

Efter Faderens Død kommer Jack i Huset hos sin Onkel,
der er halvt Bonde, halvt Skipper. Der lever han, til han som
halvvoksen Knægt faar sin første Plads som Opvarter paa et
Badehotel i Nærheden af Fiskerlejet

Blandt Gæsterne træffer han Elsie Mason — den unge
Kvinde, der giver ham den første Undervisning i „Virkelighed".
Hun bliver hans Ven, hans Kammerat og hans Tilbedte. Dette
Venskab mellem Kelnerlærlingen og Rigmandsdatteren er et af
de Træk, der paa en europræisk Læser virker saa
ejendommeligt amerikansk. — For Jack er hun Personliggørelsen af den
Virkelighed, han staar udenfor. Ved at studere hende lærer han
den at kende, ved at vinde hende erobrer han den.

Men ogsaa paa en anden og dybere Vis bliver hun hans
Drengeaar« store Læremester. Gennem sin Kærlighed til hende faar
han den første Forestilling om en indre, dybere Virkelighed, som
han aldrig mere helt taber af Syne.

„De er det første virkelige Menneske, jeg har kendt," sagde
han talende til sig selv. Hun saa undrende paa ham, uforstaaende
overfor den blege, sjælelige Erfaring, som Knøsen prøvede paa at
give Udtryk. „Det første Menneske, som er virkeligt, og saaledes
som man ønsker, at det skal være," fortsatte han stammende.

De skilles. Hun drager til New-York, til de skønne og rige
Kvinders Kampplads — han til Universitetet for at bane sig Vej
opad i Samfundet.

Han er modnet fra Dreng til Yngling ved sin første
Kærlig-hedserføring: „Den reneste Hengivenhed, en Mand nogensinde
skænker en Kvinde, Ynglingens Hengivenhed, der intet fordrer,
intet haaber, men giver alt og lever paa lidet, fyldte ham med
Lykke."

Næste Gang de mødes, er hun blevet en fuldvoksen Kvinde
og han en ung Mand, men atter er hun forud for ham. I Forhold
til den Verdenserfaring og Indsigt, hun har vundet, er han naiv.
Paany lyder hendes æggende Kampraab: „Sæt ikke Prisen paa
Dem selv for lavt. Folk vil gøre Plads for Dem efter den
Størrelse, De selv anslaar Dem til. Lad den være stor."

Denne verdenskloge, unge Kvinde, „der selv i sin Sympati
er egoistisk," peger paa Kampen som det uundgaaelige, paa
Herredømmet over det ydre som det nødvendige. Hun
indskærper Betydningen af at naa op til det Niveau, hvor man hører

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free