- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
330

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - A. S. Steenberg: Bøgerne og Livet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

330

Bøgerne og Livet 330

være Viden om en ganske enkelt Ting eller en Gruppe af Ting;
man bryder sig ofte mindre om, at den Viden, som man søger,
er Led i en videre Tankeudvikling, end om, at den passer ind
som sikkert Grundlag for den Afgørelse, som man skal træffe af
Hensyn til Arbejdets Udførelse. Og denne Brug af Bøger er
ikke Fritidssyssel, men Arbejdshjælp; den gør ikke Mennesket
indadvendt, men udadvirkende; den stemmer ikke til Ensomhed,
men til fælles Drøftelse for større Sikkerheds Skyld; den
medfører sjældent dybe sjælelige Aandedrag, fordi den ofte skal
passes ind i et Arbejde, der skal gøres i et Snuptag.

Hvad jeg her har fremsat, vil for mange synes saa
selvfølgeligt, at der ingen Grund er til at tænke videre over den Sag.
Men ser man Sagen fra Folkeoplysningens Synspunkt, vil det
vise sig, at de fleste Mennesker her i Landet i deres daglige Liv
og Arbejde er saa langt fjernede fra Bøgerne, at de danske maa
siges at være bagved andre Nationer, særlig de engelsktalende.
„Et lille, men oplyst Folk", saaledes hedder det jo om os i den
internationale Værdsættelse, og paa det lever vi frejdigt videre.

Det er altid en vanskelig Sag at føre Bevis for Paastande,
der angaar noget saa omfattende og mangfoldigt som et Folks
Oplysningsstandpunkt. Jeg maa for at godtgøre den ovenfor
fremsatte Paastand nøjes med at paavise enkelte Forhold, der tyder
paa dens Rigtighed. Jeg vælger at gøre Rede for, hvor lidt der
i dette Land, der ellers har Penge nok til samfundsnyttige
Indretninger, er gjort for at bringe Folk og Bøger sammen. Og jeg
maa af Hensyn til Pladsen nøjes med nogle enkelte Eksempler.

Der er først de danske Landbrugsbiblioteker. Dem fik jeg en
Del at vide om, da jeg 1904 i det kgl. Landhusholdningsselskab
skulde holde et Foredrag om Landbrugsbiblioteker og Udbredelse
af Landbrugslitteratur. Der blev forud for Foredraget udsendt
Spørgeskemaer om dem til 107 Landbrugsforeninger. Der kom
Svar fra 43 Foreninger. 34 meddelte, at de intet Bibliotek havde.
Fra 9 Foreninger kom Meddelelse om, at de havde et Bibliotek.
De nærmere Oplysninger om disse viste, at de saa godt som
alle kun indeholdt faa Landbrugsskrifter, særligt nyere.
Derimod gjorde enkelte af dem god Nytte som Romanbiblioteker.
En af Deltagerne i den Diskussion, der fulgte efter Foredraget,
en bekendt Landbrugslærer, udtalte, at det var en Kendsgerning,
at der ikke blev læst megen Landbrugslitteratur her i Landet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free