- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
334

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - A. S. Steenberg: Bøgerne og Livet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

334

Bøgerne og Livet 334

Jeg kender ingen, paa hvem Betegnelsen „Folkets Tjener" eller
om man vil, „Folkets Hjælper" passer saa godt som paa de
engelske og amerikanske Bibliotekarer. Man forlanger i Grunden
af dem, at de skal vide Besked om alt mellem Himmel og Jord;
i det mindste om, hvor man kan finde Oplysninger om alt. Og
de kappes om at hjælpe enhver, der søger Biblioteket.

At disse Biblioteker staar Befolkningens Hjerte nær, viser
sig ogsaa deri, at den ofrer betydelige Summer paa dem. Baade
i England og Amerika er Bibliotekerne kommunale. I Amerika
er det ikke ualmindeligt, at Kommunen anvender ca. 1 Kr. pr.
Indbygger paa dem om Aaret.

Vi kan altsaa af England og Amerika lære, hvordan vi skal
indrette et offentligt Bibliotek; vi kan ogsaa af disse Lande lære,
hvorledes vi skal faa Befolkningen til at bruge det. Man skal
begynde med Børnene. Derfor har de amerikanske Biblioteker
en Børnelæsesal; derfor er der et livligt Samarbejde mellem
offentlige Skoler og Biblioteker i England. Bibliotekerne skal
benytte Pressens Hjælp; det er meget almindeligt i disse Landes
Blade at finde Oversigter over, hvad Biblioteket har anskaffet af
nye Bøger eller over, hvilke Bøger det har angaaende et eller
andet aktuelt Spørgsmaal. Foredrag og Læsning skal knyttes
sammen, ved at Læreren i sit Foredrag stadig henviser til de
skrevne Fremstillinger af det behandlede Emne og lægger
Læsningen deraf til Rette for Tilhørerne.

Forstaaelsen og Tilegnelsen af en trykt Fremstilling kan
lettes ved smaa Sammenslutninger af Læsere, der i Fællesskab
gennemgaar den samme Bog. Saadanne Læseklubber er i England
organiserede i en Forening, The horne reading union; i flere
amerikanske Stater støttes de af Staten. Læseklubberne hjælpes bl. a.
ved Laan af Bøger, Kort og Billeder. Deres Virksomhed kan
nærmest betegnes som en Slags „University extension" gennem
Bøger.

Det her nævnte Oplysningsarbejde kan naturligvis ikke
umiddelbart overføres til Danmark; dertil vilde der kræves større
Lighed i Samfunds- og Skoleforhold. Men der findes hos os et
saa godt Grundlag for en Udvikling af Folkeoplysning gennem
Bøger, at det nærmest maa betragtes som en Mærkelighed, naar
vi i denne Henseende er saa langt tilbage (maalt i Tid 40—50
Aar). Vi har et i mange Maader velordnet Skolevæsen, vi har i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free