- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
335

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - A. S. Steenberg: Bøgerne og Livet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bøgerne og Livet

335

det mindste Begyndelsen til en god folkelig Oplysningslitteratur,
og vi har Penge nok. Det gælder da blot om at tage fat.
Hvorledes dette kan ske, skal jeg i Korthed give en Oversigt over.

Der maa arbejdes for, at et andet Syn paa Bøger og Bøgers
Brug kan blive almindeligt. Endnu er der altfor mange, der tror
paa Frasen om „det levende Ord og det døde Bogstav." Det er
jo særlig Folkehøjskolens Mænd, som har faaet Skyld for, at
dette Udtryk, der kan have sin Berettigelse som en Kritik over
daarlig Brug af Bøgerne, er blevet misbrugt af Grundtvigs
Eftersnakkere. Det bør dog siges, at paa mange Folkehøjskoler er der
en ærlig Stræben efter at opfylde Grundtvigs Forlangende om, at

Ord i Mund og Skrift i Bog
skal vor Ungdom lære
ret at bruge Kraft og Sprog,
Livet til Guds Ære.

Og til at fremhæve Betydningen af „Skriften i Bog" trænges der
haardt lige over for dem, hvis Syn paa Bøger bestemmes af
deres Uvidenhed om dem. Man maa klarlægge Bøgernes
Betydning for Erhvervslivet, for det nationale og politiske Liv, for den
sociale Udvikling.

Derved vil ogsaa Samfundets Syn paa Folkebogsamlingerne
blive et andet Man vil forstaa, at den lette Adgang til at bruge
Bøger er en saa vigtig Samfundssag, at den maa støttes og ledes
gennem Lovgivningen, og at det maa være Staten og Kommunen,
der overtager Ledelsen af den og bærer Udgifterne ved den. De
Rigmænd, der ønsker at hjælpe Samfundet fremad, vil da ogsaa
faa Øjnene op for, at denne Sag fortjener deres Støtte.

Til et saadant forandret Syn paa Bøgerne maa Skolen hjælpe.
Men vil man opnaa noget , gennem den, maa man først paavirke
Lærerne og arbejde paa at faa dem lært selv at bruge Bøgerne
rigtigt. Jeg tænker her nærmest paa vore Seminarier. Det
Forhold, hvori deres Elever kommer til Bøgerne, bestemmes for en
stor Del af deres Lektielæsning, der drives i saa stort Omfang,
at der ikke bliver synderlig Tid til en friere Brug af Bøger.
Men Lektielæsningen har som Brugsform betragtet intet med
Livet at gøre; uden for Skolen læses der ikke Lektier. Det er
andre Former for Brugen af Bøger, som anvendes. Det er saa
meget vigtigere, at Læreren faar Kendskab til disse Former og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free