- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
341

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - Niels Møller: Bøger (C. Lambek: Verdsligt Aandsliv)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bøger

341

de kan holde sig temmelig passive. Hvor Romanen bliver
herskende, vil Bøger, der kræver opmærksom Læsning,
Selvtænkning og Medarbejde, ikke staa i høj Kurs. Det er ganske
lærerigt at se en Læseforenings Bøger igennem: selv tarvelige
Romaner finder Læsere, men ikke blot videnskabelige Bøger og
Digtsamlinger, ogsaa Skuespil faar ofte Lov at løbe Vejen rundt
i ubesmittet Jomfruelighed, tit uopskaame.

Det er sært nok, at Folk kan blive ved at sluge Masser af
den samme Art Litteratur, hvor tilmed de samme Emner gives
om og om igen. Man skulde tro, de forlængst var naaet til den
Træthed, der saa ofte har virket til at drive Litteraturen ind paa
nye Veje. Man kan dog blive overmæt af Romaner. Jeg mærker
det paa mig selv. Har jeg foran mig en livlig og fortræffelig
Roman som Chs. Reade’s „The Cloister & the Hearth" og den
gamle radikale Plebejer Will. Cobbett’s „Raad til unge Mænd"
om, hvordan de skal føre deres Liv fornuftig, læser jeg Cobbett
først, læser ham ud i eet Træk, mens Reade’s Bog kan vente
og kan lægges til Side, og det egentlig koster mig Overvindelse
at tage den fat, skønt det altid er fornøjeligt at læse i den.

Den samme Roman-Mættelse maa rimeligvis mange andre
føie mere eller mindre, men den aandelige Slappelse er maaske
gaaet saa dybt ind, at de har ondt ved at tage sig sammen og
vinde op til den „højere Luft". For Aandslivets Trivsel her
hjemme var det imidlertid ønskeligt, om de kunde komme i
Gang og hjælpes paa Vej; og det vilde ogsaa af den Grund ikke
være ilde, om Essaylitteraturen fik flere Dyrkere her hos os.
Essayet, ikke som litterær Afhandling, men som Drøftelser og
Betragtninger over alskens Livsemner og Livsproblemer maatte
kunne vække Folk af Romanlæsningens passive Døs og
Verdens-flugt, og paa en lempelig Maade kunne lede dem til Omtanke
og virksom Syslen med Livets Kendsgerninger og Spørgsmaal.
Essayet kan for ’fen verdslig Tid gøre samme Nytte som
Prædikenerne i de gamle kirkelige Tider, da Prædikestolen var det
Sted, hvorfra man fik alle Tidens sociale og etiske Emner
drøftede. Det er næppe nogen Tilfældighed, at Englænderne, paa en
Gang det mest prædikenvante Folk og et udpræget Lægfolk, blev
dem, der, efter at Frankrig med Montaigne havde skabt Essayet,
førte det videre gennem en lang Række Forfattere, fra Bacon og
Cowley til Addison og Steele og til Lamb og Thackeray og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free