Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - M. Kirkegaard: Vort Verdensbillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
Vort Verdensbillede
raskende Belysning. Hvor detailleret end Herbert Spencers
geniale Forsøg er paa at bestemme Udviklingens Love og
anvende de nye Teorier paa hele vort Bevidsthedsliv og paa alle
Aandslivets Forgreninger, saa yder Udviklingslæren endnu stadig
Stof nok til nye Diskussioner, og trods den Fart, hvormed
Udviklingen i vor Tid skrider fremad, er der foreløbig intet Tegn
paa, at Emnet skulde være ved at udtømmes eller at glide over
i de golde teoretiske Diskussioner, som plejer at være Forbud
om, at en Aandsretning er i Færd med at faa blot historisk
Interesse. Der er endogsaa et enkelt Synspunkt, som endnu kun
i ringe Grad har været Genstand for Opmærksomhed, men
som dog er af saa principiel Betydning, at det kræver en
indgaaende Overvejelse af den, for hvem det mere er Sagen om
at gøre end at slutte sig til den Verdensanskuelse, som i
Øjeblikket er en vogue.
Det kan nemlig ikke nægtes, at der af Udviklingslæren kan drages
Konsekvenser, som er i højeste Grad faretruende for hele vor
Erkendelses Grundlag, og at den Hypotese, der ved første Blik
syntes egnet som ingen anden til at kaste Lys over Tilværelsen
og bringe fast og lovmæssig Sammenhæng mellem alle
Erfaringens Bestanddele, i Virkeligheden, naar man ser nøjere til, tager
ethvert Grundlag bort fra vor Erkendelse i den Forstand, hvori
vi hidtil har brugt dette Begreb, og sænker os ned i en, saa
vidt vi kan se, aldeles uhjælpelig og haabløs intellektuel
Skepticisme. At man ikke fra Begyndelsen har haft Øje for dette
Forhold, kan i og for sig ikke undre; at man derimod, naar
man er blevet gjort opmærksom derpaa, vedblivende kan mangle
Forstaaelse derfor, er vanskeligere at fatte og kan vel kun
forklares ved, at den tænkende og forskende Menneskehed i langt
højere Grad, end man i Almindelighed antager, er bestemt af
Tidsaanden og Omgivelserne og andre ukendte mere eller
mindre tilfældige Kræfter. Det kan i hvert Tilfælde kun være i
saadanne Omstændigheder og ikke i selve Sagens Mangel paa
Betydning, at vi maa søge Grunden til, at den forhenværende
engelske Premierminister Arthur James Balfours Betragtninger
over Udviklingslærens erkendelsesteoretiske Betydning hidtil har
øvet saa ringe Indflydelse, som Tilfældet er, paa den
videnskabelige Drøftelse af de paagældende Spørgsmaal.
Og dog er den nævnte Statsmand, der ligesom sine For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
