- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
363

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - M. Kirkegaard: Vort Verdensbillede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

363 Vort Verdensbillede



han det, kan han ikke andet end støde paa Tvivl, som han,
naar han fremlægger sine Resultater for Folket, ikke helt kan
fortie uden at krænke den Sandhed, hvis Tjener og Tolk han
sætter sin Stolthed i at være.

Naturligvis vil vi ikke paa Grund af de videnskabelige
Princippers Usikkerhed og Relativitet frakende Forskningen alt Værd.
For det første kan vi ikke undvære den af praktiske Grunde,
fordi dens Resultater er af den største Betydning for vor daglige
Livsførelse, og fordi det for en væsentlig Del er den, vi skylder
vort nuværende Kulturstade med dets i materiel Henseende
uvurderlige Fortrin og Bekvemmeligheder. Men ogsaa fra et rent
ideelt Synspunkt kan vi ikke højt nok vurdere den Udvikling,
som Menneskeheden er naaet til paa det intellektuelle Omraade.
Har Forskningen ikke skænket os den rene Sandhedserkendelse,
saa har den i det mindste frigjort os for mange Illusioner og
falske Forestillinger, og hvad der er det vigtigste: naar
Mennesket nu engang ved Siden af andre Evner og Anlæg ogsaa har
faaet de intellektuelle, saa kræver Personligheden med fuld Ret,
at ogsaa disse udvikles og kultiveres, og at vi søger at bringe
Enhed og Sammenhæng til Veje i vor Erfaringsverden og vort
Tankeliv. Er det Menneskets Opgave, saa vidt Forholdene tillader
det, at uddanne sig selv til Enhed og Harmoni, saa kan vi ikke
lade en hel Side af vort aandelige Liv ligge brak, men maa søge
at faa det mest mulige ud deraf for Personlighedens egen Skyld.
En Forsømmelse af denne Opgave kan kun forsvares ud fra en
etisk Begrundelse af, at de paagældende Evner og Anlæg ikke
fortjener at udvikles videre. Spørgsmaalet om Intelligensens Værd
og Betydning beror med andre Ord i sidste Instans paa en etisk
Afreise.

Selv om vi maa opgive Haabet om en objektiv
Sandheds-erkendelse, saa kan vi derfor godt skelne mellem sandt og falsk.
Men Sandheden bliver da et subjektivt Begreb og kommer til
at betegne alt det, som paa harmonisk Maade kan forenes med
Individets øvrige Bevidsthedsindhold. Det kan imidlertid ikke
nægtes, at et saadant Sandhedsbegreb er noget andet end det,
som Menneskeheden oprindelig havde for Øje, da den begyndte
at udforske Naturen og dens Love; det, den tilstræbte, var noget
andet og mere end den sokratiske Selverkendelse; det var
Klarhed over og Forstaaelse af den os omgivende Natur, og den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free