Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - P. Schou: Det engelske Arbejderparti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det engelske Arbejderparti
371
af de specielt marxistiske Dogmer, og er saa heldig gennem
Argumentation at naa til en socialistisk Teori, der paa en Prik
svarer til den Stilling, Arbejderpartiet indtager i politisk
Henseende. Havde Mac Donald sat sig til Maal gennem praktiske
Overvejelser at bevise, at Arbejderpartiets Organisation og
Taktik er den bedst mulige, kunde han ikke paa noget Punkt være
naaet til et andet Resultat. Og saa har dog Demonstrationen
faaet et videnskabeligt Præg, som forlener den med langt større
Troværdighed. Klassekampen forkastes som snæversindet
egoistisk. Den er kun et andet Udtryk for den rent individuelle
Interesse. Ingen enkelt Klasses Triumf kan skabe det
socialistiske Samfund; dette maa hvile paa alles broderlige Samfølelse
og Samfundets fælles, velforstaaede Interesse. Anerkendelse af
Klassekampen vilde ogsaa kun daarligt have stemt med den
fredelige, lovmæssige Karakter, den sociale Bevægelse har antaget
i England, og med den levende Interesse, en stor Del af
Borgerskabet fra første Færd har vist det sociale Spørgsmaal.
Heller ikke den materialistiske Historieopfattelse finder Naade for
Mac Donalds Øjne — selvfølgelig kunde man fristes til at sige,
naar man betænker det idealistiske, halvt religiøse Præg,
Arbejderbevægelsen har. Og Katastrofeteorien forkastes som stridende
mod Udgangspunktet, at Samfundet er en Organisme, vokser og
udvikler sig trinvis som en saadan.
Den halvt revolutionære Katastrofeteori vilde ogsaa staa
daarligt til de engelske Arbejderrepræsentanters besindige
Opportunisme, der inspireres af den nedarvede Tro paa det langsomme,
ubrudte Fremskridt som eneste Middel til varige Forbedringer.
Ogsaa Kløften mellem Liberalisme og Socialisme søger
Forfatteren at fylde med sociologiske Betragtninger, ligesom
Arbejderpartiet har slaaet Bro over den i Praksis.
Drager man, som i det foregaaende forsøgt,
Fagforeningsbe-vægelsens og den engelske Socialismes Udviklingslinier, viser
det sig, at de konvergerer og med Nødvendighed paa et vist
Punkt maa løbe sammen. Dette var det, som skete, da i 1900
Samarbejdet mellem dem kom i Stand.
Frugten af dette Samarbejde blev „Labour Party", som i sit
korte Liv er gaaet fremad med Kæmpeskridt. I Løbet af de 7
Aar er dets Medlemsantal 3-doblet; det tæller nu ca. 1 Million
Arbejdere, fordelte i 176 Fagforeninger, 83 lokale Komitéer og
24«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
