- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
375

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - P. Schou: Det engelske Arbejderparti

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det engelske Arbejderparti

375

stand, og Lorderne stemte for dem i det forfængelige Haab derved
at bryde Sammenholdet mellem Arbejderne og de liberale i
kommende Spørgsmaal.

Partiets nærmest liggende Opgave, den, hvorom der hersker
ubetinget Enighed, er jo netop ved Deltagelse i Lovgivningen at
sikre Fagforeningernes retlige Stilling. Fremdeles ligger det
Medlemmerne stærkt paa Hjerte at faa gennemført en
Alderdomsforsørgelse; thi hidtil har Fagforeningerne været ene om at støtte
deres gamle, trængende Medlemmer, hvilket selvfølgelig tærede
stærkt paa Strejkekassen og svækkede Modstandsevne i den
faglige Kamp med Arbejdsgiverne. Afholdssagen træder ogsaa i
Forgrunden; at være Socialist er i England næsten ensbetydende
med at være Afholdsmand. Stemningen synes nærmest at være
for en Gennemførelse af Gøteborg-Systemet Den Lov om
Bespisning af Skolebørn, som Regeringen har forelagt, havde fra
Begyndelsen sine ivrigste Talsmænd i Arbejderne. Af politiske
Reformer ligger især to dem paa Sinde: først og fremmest
Kvindernes Stemmeret; dette er sikkert klog Taktik, thi netop nu,
da Kvinderne ser sig ladt i Stikken af de liberale, der hidtil
har optraadt som deres Riddere, kan det endnu uprøvede
Arbejderparti øve en stærk Tiltrækning paa dem. Der er ikke
Tvivl om, at det i Øjeblikket vinder Tilhængere i Massevis blandt
Kvinderne. Desuden virker Partiet ivrigt for Godtgørelser til
Parlamentsmedlemmerne, idet dets Pengemidler ikke er
tilstrækkelig til at understøtte saa mange Repræsentanter, som det kunde faa
valgt. Man ønsker ogsaa, at Staten skal bære en Del af de uhyre
Valgudgifter, som kan løbe op til 3—4—5 sh. pr. Stemme. For
at kunne forøge sin Virksomhed vedtog Partiet paa sidste
Aars-møde at forhøje Medlemsbidraget fra 1 d. til 2 d., hvad der
vidner-om dets voksende Tillid til egen indre Styrke og
Sammenhold.

Et Programpunkt, som spiller en særlig vigtig Rolle for det
engelske Arbejderparti, er en stadig mere vidtgaaende
Gennemførelse af Kommunesocialismen. Man agiterer ivrigt for at
By-raadene skal overtage flere og flere Virksomheder, af almen
Interesse: bygge Arbejderboliger, drive Sporvogne, Gas-,
Elektricitets- og Vandværker, anlægge Parker, Museer, Biblioteker,
ja overtage Byernes Forsyning med Kul og Mælk. Det engelske
Selvstyreprincip, som overlader Kommunerne saa stor Frihed,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free