- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
376

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - P. Schou: Det engelske Arbejderparti

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

376

Det engelske Arbejderparti 376

gør dem i Englændernes Øjne selvskrevne til at varetage
mange af de Opgaver, som Fastlandets Socialister vil
henlægge til Staten. Desuden skyldes Iveren for Kommunesocialismen
sikkert ogsaa Englændernes Forkærlighed for øjeblikkelig,
praktisk Virken. Med Statens Overtagelse af Produktionsmidlerne
maa jo dog alle indrømme, at det har lange Udsigter, men et
arbejdervenligt Byraadsflertal kan straks paa Stedet realisere
socialistiske Planer i det smaa ved selv at levere Elektricitet og Gas
til Indbyggerne. Og man følger disse Forsøg med den største
Interesse, fordi man i dem ser Eksperimenter, som skal
godtgøre Socialismens Mulighed. De engelske Socialister gør sig til
af at være Empirikere, praktiske Folk, der kun vover sig frem
Skridt for Skridt og stadig forsigtigt prøver, om Bunden kan
bære. Gennem kommunal Drift af store Foretagender, som
hidtil har været overladt det private Initiativ, forsøger man, om
Statens og« Kommunernes Overtagelse af Produktionen er praktisk
mulig og rentabel. Lykkes Eksperimenterne saa, finder man deri
en Bestyrkelse af egen Tro og desuden Beviser til Brug over
for Modstanderne.

I de almindelige politiske Spørgsmaal indtager Arbejderpartiet
omtrent samme Stilling som Fastlandets Socialister. Det er en
bestemt Modstander af den engelske Statskirke og ønsker, at
Skolerne skal være konfessionsløse. Men mange af dets ledende
Mænd er stærkt religiøse, og det har ikke ringe Tilgang fra
forskellige frireligiøse Sekter; i sin Helhed er det meget langt fra
det kristendomsfjendske Standpunkt, som f. Eks. de franske
Socialister indtager.

I internationale Spørgsmaal er Arbejderrepræsentanterne
selvfølgelig ivrige Fredsvenner og Modstandere af al udfordrende
Nationalisme. Keir Hardie foretog i sin Tid et modigt og
energisk Agitationsfelttog mod Boerkrigen. Partiet har ogsaa ydet sin
Tilslutning til den interparlamentariske Socialistkomité. Paa
dennes Møde i London sidste Sommer foreslog de engelske
Repræsentanter dog, for at berolige Partiets ikke-socialistiske
Medlemmer, at den internationale Sammenslutning for Fremtiden skulde
kalde sig: socialistisk og Arbejder-Komité.

Dette Spørgsmaal, om Arbejderpartiet ikke bør opgive sin
Reserverthed og erklære sig for rent socialistisk, er
overhovedet stadig brændende. Det var ogsaa fremme paa Kongressen i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free