Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - Erik Henrichsen: Studentersamfundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Studen tersam fu ndet
379
Som flere Byer stredes om Homer, strides flere Magter om
Studentersamfundet. Politiken vil give det sit Tornyster paa
Ryggen og indrullere det blandt Venstres Batailloner. Videnskab
og Litteratur vil gøre Krav paa, at det var inden for deres Mure,
at der fødtes den ny Studenteraand, der gjorde Plougs og
Hostrups Studentertype til en blodløs Skygge. Og det store,
selvfornyende Samfund, der former om paa alle Rammer og
Stands-begreber, vil træde frem med dette lille „Samfund" ved sin
Haand som et Billede paa, hvorledes selve „Begrebet" Student
har omskabt sig og er kommet med i den store
demokratiske Støbeske. Ved at vokse sig bred gennem Bondestudenten,
Højskolestudenten, den kvindelige Student havde Studenten
sprængt sin gamle aristokratiske „Forenings"ham for nu som
„Samfunds"student med Bjørnsons Ord at træde „ud af
Studenterrammen og ind i Folkerammen."
Saa vilde Konsekvensen ganske vist have været, at Studenten
havde opgivet sin særlige Mission. Og ganske vist lød ogsaa en
af Tidens Slagsætninger paa, at nu var Studenternes Tid forbi.
Men Begivenhederne modbeviste Ordene. Thi naar Studenterne,
netop gennem Studentersamfundets Stiftelse, kom med i Toget,
og ikke blot kom med, men rykkede frem i Spidsen af
Bevægelsen, var det et Bevis paa, at Studenten bestandig havde sin
Mission i det offentlige Liv, særlig for sig og uundværlig for det
heles Vel. Ganske vist paa en bredere Bund end før.
Studentersamfundet havde i Studenternes Historie en Hjemmel at
støtte sig til, en Afdød at slægte paa. Det var Akademikum.
Men sammenlignet med den politiske Klub, som den havde
været for Datidens urolige Hoveder, faar Studentersamfundet et
naivere, men samtidig et virkelig akademisk Snit over sig.
Man har kaldt dets højtidelige Udvandring fra de fornemme
Haller ved Holmens Kanal til den tarvelige Hule i
Badstuestræde for en „secessio piebis." Men i dette „Folk", der lejrede
sig udenfor paa det hellige Bjerg for at udsulte Modstanderne,
var det stærkeste Element utvivlsomt netop Studenternes
Aristokrati, de videnskabelige Hoveder, der studerede til
Videnskabsmand og ikke som Plougs og Hostrups Studenter til
Embedsmand. At blive Videnskabens og Kunstens Lærlinge i en
anderledes sand Betydning end Fortidens Studenter, det var for dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
