- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
382

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - Erik Henrichsen: Studentersamfundet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

382

Studentersamfundet

Afstamningen fra deres Ophavsmand og den Kreds, hvori han
var den første Mand. Det var en Kreds af Mænd uden Begær
efter Magt i det offentlige Liv, Tilhængere af et Slags
Filosofherredømme, højtdannede, finere Naturer med større
Ansvarsfølelse over for Valget af Midler end de praktiske Politikere,
Skolestiftere i Veltalenhedens og den offentlige Optrædens Skole,
ypperlige Førere netop for Studenter.

De skulde danne en Gruppe for sig paa Billedet: Høffding,
Pingel, Trier, Skram, Neergaard, Fridericia, Rubin, Fr.
Salomon, Levison, Tscherning og mange flere. De er senere paa
faa Undtagelser nær trængt ud af det offentlige Liv, men
dengang havde de dette Forum for deres Ideer og Talekunst. Og
forrest i Gruppen Pingel. I denne Mand havde
Studentersamfundet lykkeligt fundet sin Fører. Ingenlunde i den Forstand,
hvori Ploug var Studenterfører. Pingel havde ikke Disciplinens
Taktstok i sin Haand, han var en Aand i evig Produktivitet og
Udvikling og ikke et af de fuldfærdige dogmefaste Hoveder, der
saa let bliver Tidens Midtpunkt. Men der var i hans Naturs
Oprindelighed, i dette „paa første Haand", der prægede hans Tanker,
en Tilskyndelse, der drev det særegne og selvstændige frem ogsaa
i de Unge. Der var i den Sindets Modtagelighed, hvormed alle
„Spørgsmaal" i hans Mund fik Friskhedens Farver, en
Frugtbarhed, der gjorde Jordsmonnet i dette Samfund produktivt i en
ganske ualmindelig Grad. Og endelig hans begejstrede Tro, i den
laa der maaske mere Ungdom, end om Salen havde været
fuld af Russer. Han var ung paa lignende Vis som Hostrup
havde været det. Derfor fik Pingels Taler i disse Aar en
Betydning for Studenterne, som svarede til de gamle Studenterviser,
hvis overgemte Ungdom de blev Afløsning af. Et nyt
Studenterideal skabtes i disse Aar, paa en Gang mindre idyllisk og dog
samtidig mere borgerligt end Fortidens. Det var det 18.
Aarhundredes Student, med hvem Traaden atter blev knyttet.

Hvis Sejren var fulgt, hvilken Forsøgsmark for det offentlige
Liv vilde da ikke dette Studentersamfundsliv have været. Men
desværre, det kom anderledes. Naar man erindrer de gængse
Slagord fra Studentersamfundets første Aar: „At bygge Bro
mellem Samfundsklasserne", og betænker, hvordan nutildags den
politiske Tilstand er blevet en haardhændet Klassekamp og
økonomisk Krigstilstand, — eller naar man husker Tegningen paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free