Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - Erik Henrichsen: Studentersamfundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Studen tersam fu ndet
385
gyndte endog at staa ledig. Mecf en vis Svaghed over for
Fortiden havde man gjort „Formanden" højere i Sædet ved at lade
ham vælge direkte af Folket. Som „den ledende Senior" altid
havde været en Rangsperson i Fortidens Rangsstat, skulde
„Formanden" blive det i Fremtidens Demokrati. Man saa ham i
Tanken tilkaldt til Demokratiets Ministerraad, som „den ledende
Senior" havde gaaet ud og ind hos Fortidens Ministre. Og med
Pingel og Trier havde man heldigt indledet det dynastiske
Princip. Men det var blevet svigtet i de nedadgaaende Tider. Der
var ikke længer noget Navn, der som en Fane vajede over
Studentersamfundet. Georg Brandes var blevet en Gudestøtte,
der stod i Baggrunden. At hente den ud derfra var ikke uden
Risiko. Der var mere end een Lørdag Aften, hvor den laa væltet
i Græsset Efterhaanden gled Tyngdepunktet ud i selve de
skiftende Aargange af Studenter. Det var deres Opposition, der gav
Studentersamfundet Liv og Blod.
Studentersamfundet var ikke blevet den herskende Indflydelse,
det Udtryk for en ny offentlig Mening i Kjøbenhavn, som mange
maaske fra første Færd havde villet gøre det til. Tiden var gaaet
det forbi, dets Saga var ude. Nu var Spørgsmaalet, om det skulde
blive Epigonerne og Eftersnakkerne muligt at erstatte dette Liv,
som den første Slægt og de oprindelige Tanker ikke havde
kunnet give, med et Halvliv i Efterklangen og Dogmetroen. Eller om
dette Sted skulde blive det Kaos, hvoraf en ny Tid skulde fødes,
det Fristed under Overgangen fra det gamle til det nye, hvor
de spirende Tanker og følsomme Sjæle uvilkaarlig søgte hen,
hvor Ungdommens Tapperhed og Naivitet kunde føie sig hjemme
og dens Mission i det offentlige Liv paany finde sit
Hedningevæsen at omvende.
Med dette besværlige Spørgsmaal ligger Studentersamfundet
nu og drages. Under Trykket af denne uvisse Fremtid holder
det sit Jubilæum. Endnu engang vil det skue tilbage over sin
berømmelige Fortid og søge at faa den gamle Glans til at lyse
omkring sit Navn. Og ikke blot Glansen, ogsaa Klangen i
Navnet, den Klang, der forarger og udæsker. Selv nu, da det er
blevet Jubilar og ved sin Jubilæumsmiddag vil kunne samle den
samme Kreds af celebre og ansete Navne, der pryder enhver
anden Jubilæumsmiddag, vil dets Ærgerrighed være den at have
bevaret sit ungdommelige Hjerte. Derfor vil den sidste Rest af
Tilskueren 1907 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
