- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
391

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - H. Slott-Møller: Kunstbetragtninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

391 Ku nstbetragtn inger



Livsværk, i „den store Nadver" og i „Christian den Fjerde paa
Trefoldigheden". Formen for Sonnes Drømmeri og Dalsgaards
Alvor er hverdagsagtig og jævn, og for de senere Slægtled, for
Vermehren og videre helt op til Ring har Kunsten sjælden
været andet end hvad den var for Eckersberg: trofast og fin
Naturiagttagelse og Gengivelse.

For den, der elsker Italiens Kunst, dens Storhed og dens
Skønhed, for den, der af Kunsten fordrer, at den skal være et
Udtryk for Sjælens Liv, for Sindets Finhed og Flamme, er det
en Glæde at se de spredte Tegn, der i de sidste Aartier har
vist sig til, at en dybere Stræben er ved at vokse frem i dansk
Kunst.

Det Orgelbrus, der lød fra Skovgaards „Christus i de dødes
Rige", havde den Gang aldrig før lydt i dansk Kunst. Saa høj
Bjergluft, som Willumsens „Bjergbestigerske" indaandede, havde
dansk Kunst ikke før bevæget sig i, saa knugende Ord om Død
og Ulykke havde ingen talt før Ejnar Nielsen. Ogsaa Kærlighed
og Længsel er blevet tolket varmere og mere drømmerisk end
før i vor Kunst.

Naar Udstillingerne i Aar ogsaa bekræfter dette Indtryk,
skyldes det væsentligst Charlottenborgudstillingen. Trods det, at den
frie Udstilling er anlagt paa at være yngre Retningers Hjemsted,
er den i Aarenes Løb ved Tidernes Ugunst og ved sin Ledelses
Uforstand ved at faa Præg af at være under en tidlig
indtrædende Alderdoms Indflydelse. Man har i den frie Udstilling haft
en vistnok rigtig Følelse af, at Udstillingen var for lille, den
Snes færdigudviklede Kunstnerpersonligheder, Kredsen oprindelig
bestod af, kunde ikke aarlig byde paa tilstrækkelig
Udstillings-afveksling, man naaede derfor i temmelig faa Aar til som
Foretagende at føie sig udbrændt som Maanen, til at føie sig gammel.
Som rimeligt var, forsøgte man saa at kalde yngre Kræfter til,
men her har man manglet Forstaaelsen af, hvad der var det
levedygtige i Tiden, man har troet, at Impressionismen i den
mest talentløse nordiske Fandengalemig-Form var Løsenet — ja,
saa fast har man troet det, at enkelte af Udstillerne selv har
omskabt sig i Impressionisters Lignelse. Der er paa denne Maade
kommet noget over den Frie Udstilling, der minder om en ældre
Provinslaps, der for at gøre et ungdommeligt Indtryk pynter
sig efter sidste importerede Mode, sætter Hatten paa Snur og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free