Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - H. Slott-Møller: Kunstbetragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
Ku nstbetragtn inger
Maleren kunde ikke laa et Ord frem, men stod som fastlimet til
Gulvet og stirrede ind i Hoyens fine, kloge Ansigt
„Det er dog en mærkværdig grov og unænsom Svend, denne
Syberg," fortsatte han. Maleren, der ved at høre Stemmen, var
begyndt at vinde sin Fatning tilbage, indvendte, at der dog var
en betydelig Kraft i disse Billeder. Ja, meget vel," svarede den
fremmede, „men det er dog ikke den stærke Mand, man
kommer for at se, naar man gaar paa Kunstudstillingen. Kraft er jo
et Middel, ikke et Maal, at sige det man har paa Hjerte, med
Myndighed og Kraft er naturligvis godt, men det kommer dog i
første Række an paa, at der er noget ved det, man siger, det
bliver dog ikke Poesi, fordi man slaar i Bordet og raaber Fanden
gale mig. Jeg ved ikke, om De kender nogle af Skovgaards
Landskaber?" Maleren nikkede. — Ja," sagde Hoyen, „De vil
dog indrømme mig, at der er mindst lige saa megen Stemning i
dem som i denne Hr. Sybergs, og saa har Skovgaard langt mere
Følelse for Naturens Vælde, det gror overalt i hans Billeder,
for saa vidt er der egentlig meget mere Kraft i dem, end i disse
nye Landskaber — Skovgaard har ogsaa meget mer almen
Følelse for Landet, hans Billeder er mer omspændende, de virke
ofte som en Nationalsang. Hr. Sybergs Billeder er tomme, han
siger os ingenting. — Se nu paa dette Billede „Sneen tøer".
Maleren siger os ikke andet end: Gud Fader bevar os, sikket
Tøvejr! Det er jo da ganske interesseløst, man kan jo end ikke
se, om det er Solskin eller Graavejr, og vi faar ikke det mindste
at vide om, hvad Naturen fremkalder af Foraarsfornemmelser i
Mandens Sind. Han mangler Sangbunden, den egentlige
kunstneriske Evne. Ja," sagde Lundbye, „Hoyen har Ret, Sangbunden
mangler, men det er ikke alene Hr. Syberg, det er lige saa
meget Hr. Hansen, hvad er det nu, han hedder? Peter Hansen,
de mangler begge en Verden i deres Indre, det regnbuefarvede
Syn, der skulde glæde os. Det, de viser os, kan enhver se. Om
deres Syn kom til at raade, blev Kunsten overflødig. Hvad skal
vi til Eksempel med disse to ligegyldige Lasaroner, som Peter
Hansen viser os uden Medlidenhed og uden et Smil? Dem
behøver han jo ikke at male, saadan nogle kan vi jo se paa Gaden,
det, Billedet skulde sige os, var, hvad han følte. Men Billedet er
stumt. Ja," indvendte den unge Maler, „men de er dog svært frisk
malet disse Billeder, det er i deres Form, De maa søge deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
