Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - H. Slott-Møller: Kunstbetragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397 Ku nstbetragtn inger
Værdi." — „Form?" udbrød de tre fremmede paa en Gang og
saa paa den unge Maler, men det er da en forskrækkelig
forfængelig Maalestok at anlægge," sagde Hoyen, „et Indhold, der ikke
er andet end et „her skal I se, hvor rask jeg kan male", kan vi
da ikke nøjes med. Desuden, skulde man endelig anvende
Formens Fortræffelighed som Maalestok, maatte man fordre en
ganske anden Fordybelse i den, en Dyrkelse af den, en
Ærbødighed for den, som disse let nøjede, ukultiverede Almuemalere
aldeles mangler. Men desuden — „den Opfattelse, fortsatte Hoyen,
„at man kan resignere og nøjes med at samle sig om den
formelle Side, deler disse Folk jo slet ikke, se til Sybergs
Illustration til H. C. Andersens Historien om en Moder, de prætenderer
da at besidde et poetisk Indhold, men de minder om danske
Stile, Genfortælling af et Digt i Prosa. Om det havde været
Hr. Sybergs Opgave at fjerne al Poesi og Patos af Andersens
Digtning, kunde det saamænd ikke være lykkedes ham bedre.
Hvor er Moderens lange, sorte Haar eller hendes perleklare
Øjne, som hun giver som Betaling til Konen og til Søen for at
naa frem og ind i Dødens store Drivhus til sit lille Barn? Den
stakkels askeblonde Nølle og de to klattede Øjne, Syberg har
givet Moderen, er ikke i Stil med H. C. Andersen, og det maatte
dog være Opgaven at anskueliggøre Digtningen, det kan man
ikke komme udenom."
Nu begyndte den unge Maler at blive vred. — Ja," sagde han,
„det nytter vist ikke, vi fortsætter denne Samtale, d’Hrr. har jo
ikke Spor af Forstand paa moderne Kunst". Dermed gik han og
lod de tre fremmede tilbage med deres urimelige Meninger.
Den Frie Udstilling var oprindelig tænkt som et Ris til
Charlottenborgs — noksagt. Det blev imidlertid aldrig noget synderlig
farligt Ris, det blev i Grunden mere en Haandfuld grønne Grene,
— efterhaanden som saa de grønne Grene visnede har man forsøgt
at pynte dem op med forskelligt norsk-fransk-arabisk Flitter og
ganske langsomt lidt efter lidt kom Udstillingen til at ligne et
Fastelavnsris.
Kommer man fra disse Papirsblomster til Charlottenborg,
virker denne Udstilling, trods en Mængde grænseløs ligegyldige
Billeder, som en hel frisk og grøn Plante med Rødder i Jorden.
Frisk og livskraftig fordi Ungdommen holder til her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
