- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
415

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - Harald Nielsen: Robert Herrick. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Robert Herrick

415

krævedes der deres Gudsfrygt og Selvfortrøstning. Og idet
Centret i Personligheden mere og mere blev flyttet til Viljeslivet,
kunde de for denne selvraadige Personlighed ikke finde et friere
Felt, ikke en lettere og taknemmeligere Lejlighed til at udfolde
sig. De blev hurtigt Folket for det Land, fordi det fra
Begyndelsen netop havde været et Land, der krævede Folk som dem.
Den Evne til at optage og omforme de nye og forskelligartede
Folkeelementer, det unge Samfund har vist sig i Besiddelse af,
og som man har beundret saa meget, hænger vistnok sammen
med, at de Egenskaber, Forholdene saa drøjt og indtrængende
krævede af de nyankomne: Gaa-paa-Mod, Udholdenhed og
Selvhjælp, straks bragte dem i Samklang med de bærende
Nationalejendommeligheder, hvorefter Resten — de sekundære
Egenskaber — fulgte let og villigt.

Saaledes har de mægtige — og som det synes, indtil nu
stadigvirkende — Forhold, der kræver Selvhjælp og belønner
Selvhjæljp, formet den mest individualistisk anlagte Nation,
Verden har set.

Til disse Karakterejendommeligheder passer det gennemførte
Demokrati som en nøjesluttende politisk Form. Den store Helhed
er delt i mindre og mindre Dele. Først Staterne, inden for disse
Byer og county’er, inden for disse kommunale og politiske
Valgkredse og dybest nede de enkelte Borgere. Den almindelige
Valgret, der i Europa kun er delvis gennemført, er her ført ud til
sine yderste Konsekvenser. Af Folkets Valg udgaar ikke blot
Repræsentanterne, men ogsaa Kandidaterne til de forskellige og
ikke faa Poster, der skal besættes1). Den amerikanske Borger
vælger til Domstolene, til Kommunerne, til Enkeltstaterne, til
Forbundet og hvert fjerde Aar Unionens Overhovede.
Gennem hele Landet strækker de to mægtige Partier deres
Organisationer som to Blodkarnet, beregnet paa at suge Kraft og bringe
Kraft til hver enkelt Celle i det uhyre Statslegeme.

Bryce har derfor kunnet karakterisere Fristaterne som et
Samfund, der er delt paa langs, fra den (foreløbig) ringeste til
den højeste i samme Fag, snarere end paa tværs. „Nationen er
ikke sammensat af Klasser. De findes i den, men den bygges
ikke op af dem. Man bliver ikke slaaet af deres politiske Be-

’) Man regner aarligt gennemsnitlig 22 Valg, som hver amerikansk Borger har at foretage. De
fleste af dem bliver dog slaaet sammen og foretaget samtidig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free