- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
428

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - C. Ludvigsen: Religionens Psykologi (James: Religiøse Erfaringer)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RELIGIONENS PSYKOLOGI

(James: Religiøse Erfaringer, overs, af Edv. Lehmann og Christine Mønster.)

Jra Dag til Dag arbejder Videnskaben med øget Iver
paa at opgøre Menneskehedens religiøse Bo. Rejsende
og Missionærer samler Bidrag til at belyse de Vildes
religiøse Forestillinger og Skikke, Oldforskere
udgraver gamle Templer i Fortids Kulturlande, Sprogmænd
gransker med Flid de hellige Bøger. Arbejdet vokser,
maa deles, og Verdenskulturen udstykkes i store og smaa Parceller.
Og medens Historien og Sprogforskningen arbejder
Religionsvidenskaben i Hænde fra den ene Side, har denne særlig i de senere Aar
faaet Hjælp fra en anden Side, nemlig Sjælelæren. Med rastløs Energi
har den moderne Erfaringspsykologi arbejdet og prøvet, og med
stigende Sikkerhed kan man angive Lovordenen inden for store Kredse
af Sjælelivet. Man kan allerede i mangt og meget tale med Myndighed
om Krav, der ikke maa krænkes, og Skolemanden, der skal lede
Udviklingen af Barnets Sjæleliv, lytter og lyder. Og nu undersøger man
ogsaa med Omhu det religiøse Sjæleliv, og man studerer gamle og nye
Vidnesbyrd og Bekendelser i Levnedstegninger, Prædikener og
Traktater. I Amerika har man paa sin egen resolutte Maade udsendt
Spørgelister, der har indbragt mange interessante Bidrag. Medens man fra
Kirkens Side har holdt sig meget afværgende over for Oldforskningens
Arbejde med Bibelen, idet den kom til at gøre Indgreb i saa mange
overleverede Forestillinger, saa er der Grund til at tro, at man vil’ stille
sig noget anderledes til Religionspsykologien. Ganske vist er der
sikkert mange, der vil forarges over i det hele at se den spørgende
Videnskab paa det hellige Sted, men her vil Undersøgelserne i højere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free