Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - C. Ludvigsen: Religionens Psykologi (James: Religiøse Erfaringer)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
Religionens Psykologi 430
i Tvangstanker, men rigtignok ofte er Forudsætning for Profeti og
Trosdaad.
Naar James nu lytter til de mange Røster med deres skiftende
Vidnesbyrd og vekslende Tone, viser det sig, at Forskellighederne
kan føres tilbage til to Hovedtyper: De sjælekarske og de sjælesyge
(eller med Francis Newmanns Udtryk: de enfødte og de tvefødte).
„De første," siger Newmann, „ser ikke Gud som en streng Dommer,
ikke som stolt Magthaver, men som besjælende Aand i en skøn,
harmonisk Verden, en Gud, der er gavmild og kærlig, barmhjertig og
ren .... de er ikke mere bange for Gud, end et Barn for den Kejser,
der faar dets Forældre til at skælve." Den egentlige Syndsfølelse er
svagt udviklet hos disse mere harmoniske Naturer, som forekommer
hyppigere i Katolicismen end i Protestantismen, og inden for
Protestantismen særlig hos de forskellige Former af frisindet Kristendom.
De har et aabent Øje for alt det lyse i Tilværelsen, men det kan
ogsaa føre til en næsten uhyggelig Ufølsomhed for det onde.
Højst interessant fortæller James om den amerikanske
Sjælehelse-bevægelse (mind eure). Det er sandelig Sjælesundhed, saa det kan
forslaa. Med Undren hører man om dens Virkninger: Blinde ser og
halte gaar og Krøblinger faar deres Førlighed. Forf. har selv
forbigaaende været under Paavirkning af denne „nye Tanke", men er
kritisk over for dens Filosofi, han finder at „det er et glimrende Vidnesbyrd
om den amerikanske Aands praktiske Retning, at dette eneste absolut
originale Bidrag til den systematiske Livsfilosofi er saa inderlig
forbandet med praktisk Lægekunst."
En ejendommelig Tro forøvrigt — en Slags religiøs optimistisk
Panteisme med sine Rødder forskellige Steder, lige fra Evangelierne
til moderne Evolutionslære med et Stænk af Hinduisme, men den har
et stærkt praktisk Tilsnit. — Menneskenaturen falder i en bevidst og
en ubevidst Del. Gennem den ubevidste Del er Mennesket allerede i
Forbindelse med Guddommen uden noget Under. „ Den store
Hovedbegivenhed i Menneskelivet bestaar i den bevidste levende Erkendelse
af, at vi er et med det uendelige Liv" („at knytte vore Hjuls
Drivremme til Universets Maskinkraft").
„Sygdom kan ikke længer angribe et Menneske, hvis Fødder staar
fast paa denne Klippe!" — saa højt kan man tale sig op. Med en egen
Haardnakkethed fornægter man det onde i Tilværelsen, vender sig fra
det, vil ikke se det, det skal ikke indjage en Frygt og Rædsel, og
Frygten, Dyremærket i vor Natur, er man særlig ivrig for at udrydde. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
