Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - C. Ludvigsen: Religionens Psykologi (James: Religiøse Erfaringer)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Religionens Psykologi
431
man gaar saa vidt, at man forbyder at tale om Dagliglivets Ærgrelser
eller klage over Vejret. Resultaterne er som sagt ikke udeblevne, og
er end mange af dem kun Frelse fra hysteriske Smerter, saa er der
endda nok til at holde os i Undren, og der kunde vel endog være et
og andet at lære: praktisk Levevisdom i Retning af Haardførhed og
Spændstighed i Kampen mod Pirrelighed og Sløvhed.
Men der er megen Nød og mange fortvivlede Mennesker her i
Verden, som man kun vilde gøre Nar ad ved at sige: „Aah, det skal
du bare lade være med at tænke paa, saa er det hele ingen Ting."
Selv de gamle Grækere var ikke de sjælekarske Hedninger, som
moderne Digtning saa gerne har villet gøre dem til. Homers Helte, som
dog havde en god Fordøjelse, kendte nok baade Klage og Tungsind,
naar Solen ikke skinnede, og Hades aabnede sine Porte, og baade den
nydelseslystne Epikuræer og den ædle Stoiker ender i en værdig
Resignation. „I Sammenligning med den fuldkomne Henrykkelse, som
den overnaturligt genfødte kristne kan nyde, eller den østerlandske
Panteist kan svælge i, er deres Anvisninger paa Sindsligevægt Udveje,
som i al deres Simpelhed synes grusomme." Og har den tungsindige
først faaet Øjet op for Tilværelsens Jammer og Elendighed, saa er det,
ligesom han slet ikke kan faa Øje paa det gode. Og jo mindre
normale Nerver, jo større Følsomhed. Den sygelige Nedtrykthed kan
antage de forskelligste Former, lige fra en sløv Ligegyldighed (anhedonia),
der er lige uberørt af Tanken om Hjem og Børn og af Forestillingen
om Himlens Herlighed, og lige til en panisk Skræk, der, om den ikke
magtes, kan ende i Vanvid. James har et Par rystende
Selvskildringer. Tungsindet føles særlig under tre Former: Tomhed, Frygt og Synd.
Hos en Tolstoj melder det sig med Spørgsmaal „Hvorfor?" „Hvad
saa?" „Hvad er Meningen med det hele?" og driver ham til
Selvmordets Port, hos John Bunyan er det Sorg over hans egen Synd med
Frygt for, hvordan det skal gaa. Han er en Byrde og Rædsel for sig
selv og er dog bange for at dø. Saa stor er Nøden. Hjælpen maa ikke
være mindre. Over for et saadant Skrig om Hjælp forslaar ingen
intellektuelle eller moralske Trøstegrunde, kun den, der kan staa inde
for en Virkelighed, har noget at bringe saadanne Mennesker.
Denne Sondring mellem den sjælekarske og sjælesyge er noget
af det interessanteste i James’ Bog, en betydningsfuld Modsætning,
der ogsaa bekræfter sig hos andre Forskere. Dog er Typen vel
ikke altid lige ren hos de enkelte Mennesker, men det drejer sig
ofte om et mere eller et mindre i den ene eller den anden Retning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
