Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - C. Ludvigsen: Religionens Psykologi (James: Religiøse Erfaringer)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
Religionens Psykologi 432
Modsætningen er da ogsaa let nok at iagttage i vort eget Kirkeliv,
hvor man kan paavise de sjælekarske hos Grundtvigianerne, mens
Indre Mission særlig er Tilflugt for det sjælesyge. Det er næppe
tilfældigt, at Grundtvigianerne tæller de fleste oprindelige og selvstændige
Naturer, og saavel Jakob Knudsens smukke Symbol: Guds Solskin i
Sjælen som Prøve paa, om Mennesket i sin Færd er paa den rette Side
eller ej, som Morten Pontoppidans friske Forkyndelse røber ved sin
sunde firibaarne Menneskelighed sin grundtvigske Byrd. Og paa et mere
specielt Omraade: I Ludvig Fejlbergs aandfulde Sjæleforskning, særlig
som hans Levelære fremtræder i .Naturens A.B.C.", kan der være en
Del, der minder om det bedste hos Mindcure-folkene. Til Gengæld
ligger det grundtvigske Livssyn ogsaa særlig godt for sunde, frodige,
livskraftige Naturer, mens den Retning hidtil har haft svært ved at
erobre den store By med de mange fattige og forkomne. Over for
saadanne Mennesker gav Indre Mission ved sin Strenghed Indtryk af
større Alvor og større Sikkerhed. Her var Lidenskab og Energi, i det
personlige Liv som i Missionsiveren. Til Gengæld er her meget større
Autoritetstro, og de fleste Forkyndere virker saa underlig ens.
Iagttagelserne angaaende denne Modsætning indskærper stærkt i
Forkyndelse og Sjælesorg ikke uden videre at behandle alle
Mennesker ens.
Og naar James derefter har gennemgaaet den lange Række af
lykkelige Omvendelser og dvælet ved alle psykologiske
Ejendommeligheder, som kan knytte sig til disse Kriser, saa spørger han som
Filosof og praktisk Mand: Og hvordan gik det saa, hvilke Frugter satte
disse Omvendelser i det daglige Liv? Først en lille statistisk
Kendsgerning. Af hundrede Tilfælde, man ved en amerikansk Enquéte har
undersøgt, førte kun seks Procent til, at de paagældende senere opgav
den religiøse Tro, som Omvendelsen havde bekræftet. Og hvad
Følgerne iøvrigt angaar, saa vidner James som den varmtfølende Advokat
for Religionen: „den religiøse Erfarings bedste Frugter er de
kosteligste Ting, Historien kan opvise." Og vi ser Tilfælde efter Tilfælde.
Drankeren hører op at drikke, den udsvævende fører et rent Liv, og
Slagsbroderen bliver blid som et Lam. Der vindes Kærlighed og
Fasthed, og i Taalmod bøjer man sig: Guds Vilje ske. En særlig Form
antager Helligheden i Askesens Offervilje og Selvpinsel, der kan drives
helt ud i det perverse. Med Uhygge og Gru hører vi om Mystikeren
Suso, der bar en Underklædning, besat med Søm og om Natten
søgte Hvile paa et Kors med skarpe Pigge. Og det ækler helt, naar vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
