- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
434

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - C. Ludvigsen: Religionens Psykologi (James: Religiøse Erfaringer)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

434

Religionens Psykologi 434

den lutherske Frelseslære netop svarer til visse Behov hos de
sjælesyge.

Man har i nyere Tid talt saa meget om Religionen som Levn af
en mere primitiv Aandsform, den vilde efterhaanden forsvinde og kunde
tænkes erstattet f. Eks. af Videnskaben. Det gaar James bestemt imod.
Videnskaben bliver mer og mer upersonligt beskrivende. Men at lade
Menneskene nøjes med beskrivende Videnskab i Stedet for religiøst
Liv, er det samme som at give dem en trykt Spisebillet i Stedet for
et solidt Maaltid. 1 det religiøse Forhold er netop det enkelte
Menneske stærkt personligt interesseret for sin egen Skæbne, og kun
gennem det naar Mennesket sine dybeste Erfaringer om Virkelighed, og
igennem Bønnen kommer det i Forbindelse med Aanden i den Verden,
som først giver den synlige Værdi, og faar derigennem virkelig tilført
aandelige Kræfter. I de forskellige Religioner finder han Udtryk for
en Bekymring, en Ængstelse og en Lindring deraf, en Bekymring for,
at det er galt fat med en, og en Lindring ved at man frelses fra denne
Mislighed. Filosofisk forsigtigt udtrykker J. det saaledes: „Mennesket
bliver sig bevidst, at den højere, ædle Del af ham er optaget i og
holder sig inden for et ligeartet Mere, som er i Virksomhed i Tilværelsen
uden for ham, og som han kan vedligeholde en virksom Forbindelse
med, saa at han ligesom stiger om Bord derpaa, medens hele hans
lavere Væsen gaar til Grunde i Skibbruddet." Men hvorigennem skal
vi tænke os Forbindelsen mellem dette Mere og os. Her gaar han ud
fra den moderne Sjælelæres Sondring mellem det bevidste Sjæleliv og
det Sjæleliv, der ligger, som man siger, under Bevidsthedens Tærskel.
Der er øjensynlig en Sammenhæng mellem Menneskets religiøse Liv
og de Reserver, han raader over i det underbevidste Selv. Og nu
mener James, at dette underbevidste Selv er den Vej, hvorigennem de
højere Magter træder i umiddelbar Forbindelse med os. I de sidste
Betragtninger er han klar over, at han er ude over, hvad han filosofisk
kan begrunde, og at dette er hans Sær-Tro (overbelief), som staar for
hans egén Regning, men han haaber dog i denne Henvisning til det
underbevidste Selv at have fundet en Formel, der kan mægle mellem
Religion og Videnskab. Men det har alle Dage været utaknemligt at
være Mægler. Høffding paa Filosofiens Side mener da ogsaa, at J. her
hævder mere, end hans Filosofi kan bære, og fra kirkelig Side vil man
maaske endda finde, at hans dogmatiske Bagage er noget let, selv om
han i sin teologiske Agnosticisme slaar sig paa Job: „Jeg vil lægge
min Haand paa min Mund, jeg havde hørt om dig af Rygte, men nu
har mine Øjne set dig."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0444.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free