Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - V. V.: Striden om Skolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Striden om Skolen
439
skole og Kirkerne tagne i Brug af Oplysningsforeninger. Og man gav
sig til ved Møder og Adresser at kæmpe „pro aris et focis".
Mange uholdbare Ting er der naturligvis ogsaa sagt fra den modsatte
Lejr. Jesuiter har søgt at hævde, at Hr. Rasmussen aldrig har angrebet
Kristendommen, men kun Børnenes Katekismusundervisning, og at en
saa taktfuld Mand magelig kan lede en Skole i en Aand, der er hans
egen stik modsat. Jurister har paaberaabt sig Grundlovens $ 79,
hvorefter ingen paa Grund af sin Trosbekendelse kan berøves Adgang til
den fulde Nydelse af borgerlige Rettigheder (altsaa heller ikke til at
blive Præst?). Og Ordgydere har formastet sig til at tage Kristi og
Martyriets høje Navne forfængelige til Ære for Hr. Rasmussens
forskellige Genvordigheder.
Forstandige Fritænkere siger ikke noget af dette, og de fleste af
dem anser det sagtens ogsaa som en unødig Brutalitet fra det knap
og nap herskende Flertals Side at ville tvinge den trods alt nærmest
kristelige Befolkning en saa forargelsesvækkende Mand paa; selvom
de bag hans larmende og stødende Fremfærd godt føier en uinteresseret
Idealisme og en glødende, pædagogisk Interesse, kan de ikke lade være
med at finde hans Fritænkning noget bornert, hans Frisind noget
tyrannisk, hans hele Aandshabitus temlig ukultiveret. Men
Fritænkere maa alligevel af Hjertet unde Kirken at faa Hr.
Rasmussen paa Halsen. Der er en Hævn for alle dens Overgreb deri. De
har ærgret sig for ofte ved at skulle svare Ekstrapenge til Skolen, hvis
de vilde slippe for at betale Præstepenge, og ved at faa deres Børn,
selv i de mere „frisindede" private Skoler, allerede i 10 Aars Alderen
stoppede med: Jesus, din søde Forening at smage" og at se
Religionstimerne forvandlede til Bønnemøder. De har lidt under Folkekirkens
Indblanding rundt om i rent borgerlige Anliggender: naar man skal
giftes eller skilles eller puttes i Jorden eller tages i Ed eller naar
Rigsdagen skal samles eller en lærd Skole aabnes. De hölder sig
derfor til, at Grundloven tilsiger Religionsfrihed, og skal ikke have noget
af flere Indskrænkninger deri end der allerede er slæbt over med til
Gunst for Folkekirken fra gamle Dage: har Loven ikke fastslaaet noget
om den nye Mellemskoles „Aand", bør Kirken ikke fra Folkeskolen
faa Lov at strække sin Haand ogsaa udover den. Og naar det
ikke-kristelige Livsyn nu ad Folkeflertallets og Lovens slagne Landevej er
naaet saavidt frem, at det kan faa Mellemskolens Ledelse lagt i en
erklæret Fritænkers Haand, hvorledes skulde saa de, der mener det
alvorligt med deres Fritænkeri, andet end hilse denne Sejr med Glæde?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
