Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - A. C. Larsen: Den offentlige Mening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
Den offentlige Mening
Samvittighed føler sig bundet til eller løst fra, er, naar vi
udelukkende betragter Gennemsnittet af Menneskene, det, som er
den gængse Opfattelse i det Samfund, hvori de lever. Men
Forskellen er, som vi. lærer af, hvad der foregik med Luther, at der
i den enkeltes Samvittighed kan udbryde en Revolution, som
fører ham til et Brud med de herskende Ideer, og som til
Slutning for manges Vedkommende kan alstedkomme en mer eller
mindre fuldstændig Omforming af disse.
Samvittigheden har to Hovedformer, den umiddelbare og den
overvejende. Den umiddelbare, som er den, hvormed vi alle
begynder, kendes paa den ubetingede Sikkerhed, hvormed den
byder og forbyder. Vedkommende betragter det som en given
Sag, at han uden videre bør lyde dens Røst; i de Drifter og
Tilbøjeligheder, som tilskynder ham til en anden Handlemaade,
ser han kun Fristelser, og hvis de overvælder ham, saa at han
er ulydig, er det en Selvfølge, at han straks føler Angerens
Smerter. Thi til selve Indholdet af Samvittigheden forholder han
sig aldeles naivt; det falder ham slet ikke ind at nære den
allermindste Tvivl om dets Rigtighed; han tager det helt og holdent,
som han faar det fra Forældre og Lærere. Moralen er paa dette
Stadium Arvegods og det i den allerbogstaveligste Betydning;
selve det fysiske Grundlag for det moralske Liv, selve Hjernen
er gennem Nedstamningen fra de og de bestemte Forfædre
saaledes udviklet, at den netop ligefrem tilskynder den enkelte til
at vandre videre paa de overleverede Veje.
Men i ethvert Samfund kommer der omsider et Øjeblik, hvor
om ikke mange, saa dog nogle faa ikke kan lade være at spørge:
hvorfor? hvorfor just saaledes? hvorfor ikke anderledes? I
Førstningen sker det ganske tyst og stille, saa at de end ikke
gør sig selv det klart, at de spørger, ja endog forskrækkede
vilde nægte dette ikke blot for andre, men endog for sig selv,
hvis nogen hentydede dertil. Og der kan saa indtræde Tider,
hvor det er, som om Spørgsmaalene er aldeles forstummede, saa
at det ser ud, som om de handler med den samme naive
Umiddelbarhed som de, der aldrig har tænkt. Og dog er
Spørgsmaalene der alligevel; men de fører en underjordisk, endog for
vedkommende selv skjult Tilværelse, og dette er ingenlunde det
samme, som at de har tabt deres Betydning. Tværtimod: de
udfører et ustandseligt, aldrig hvilende Arbejde. Der er nemlig det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
