- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
445

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - A. C. Larsen: Den offentlige Mening

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

445 Den offentlige Mening



mærkelige ved den sjælelige Virksomhed, at den dels er bevidst
og dels ubevidst, og at det ikke sjælden er den sidste, som er
den vigtigste. Jeg skal anføre et Tilfælde, som vi vistnok alle
sammen har oplevet. Det kan ske, at jeg møder en Mand, med
hvem jeg har ført flere Samtaler, som jeg kan huske til Punkt
og Prikke. Hans Navn kan jeg derimod ikke komme paa. Jeg
ærgrer mig derover, mens jeg nu atter taler med ham, og jeg
ærgrer mig endnu mere, da jeg, efter at have forladt ham, til
ingen Nytte gør mig de mest kæmpemæssige Anstrengelser for
at blive klar over, hvem han egentlig er. Saa opgiver jeg Ævret
og sysselsætter mig med andre Ting; men se, et Par Timer efter
at jeg har opgivet min Søgen, dukker Navnet pludselig lyslevende
op for mig. Navnet har altsaa staaet i mit Hoveds Arkiver, og
en Del af min Sjæl har mig uafvidende gennemstøvet Arkivet,
til den fandt, hvad mit bevidste Jeg havde glemt.

Saaledes gaar det ogsaa med Ideer. Det kan synes, som om
et Menneske har en ganske naiv, umiddelbar Samvittighed, saa
at han netop instinktmæssig gør det tilvante, det, som man just
venter af ham. Men Ira Tid til anden er helt modsatte Tanker
blevet saaet i hans Indre; han har maaske ikke en Gang selv
rigtigt lagt Mærke dertil; det er gaaet hans Sjæl som en Mark,
paa hvilken Sædekorn, der slet ikke var bestemt for denne
Mark, baarne af Vinden er fløjet hen. Eller han har givet Agt
paa dem, forarget sig over dem som over Ukrudt og gjort sig
behørig Umage for at luge dem bort. Men han har ikke haft
Held med sig, og uden at han aner det, er nogle af de
fremmede Tanker blevet liggende i hans Indre. Som Sædekorn om
Vinteren vinder Styrke under Mulde, saaledes gror disse Tanker
inden i ham og underminerer de oprindelige Tanker. Som
Sædekorn ved Foraarets Tid, naar Solen kommer med sin Varme,
skyder op af Jorden, saaledes vælder de nye Tanker frem med
voldsom Kraft, saafremt der indtræder en Begivenhed, der
kalder dem til Live og sætter Fart i dem. Paa denne Vis gik det
Luther og før ham Paulus ved Damaskus. Naar Samtiden og
Eftertiden hører om sligt, undrer de sig og tror, at der er sket
et Mirakel. Aldeles ikke; det pludselige Gennembrud er det
naturlige Udslag af en langvarig underjordisk Udvikling.

En aldeles tilsvarende Historie har den offentlige Mening.
Det kan se ud, som om en ganske bestemt Opfattelse af det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free