Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - A. C. Larsen: Den offentlige Mening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
451 Den offentlige Mening
levet, hvorledes den offentlige Mening, der tog Fart hen imod
den rene Individualisme, slog om og fik en stærkere og
stærkere Hældning mod det socialistiske, og hvorledes i Poesiens og
Kunstens Verden Romantikken blev afløst af Realismen. Paa begge
Omraader følte de nye Magthavere sig saa sejrsstolte, at de
betragtede deres Forgængere som afdøde og gentagne Gange holdt
rørende Gravtaler over dem. Men de afdøde befinder sig efter
Omstændighederne i nogenlunde god Kondition. De har ganske
vist maattet indrømme, at de ikke længere har Ret til
Eneherredømmet; men de gør stadig Fordring paa at være Brændpunkter,
der aldrig kan afskaffes. Ja, Socialismen har maattet opleve, at
den Jord, hvoraf den skød frem, ogsaa har fostret Anarkismen,
der driver Individualismen til et Højdepunkt som aldrig
nogensinde tilforn. Og paa det æstetiske Omraade er man blevet klar
over, at ogsaa Realismen er befængt med den foragtede
Romantiks Bakterier; dette har atter medført, at den yngre Slægt, som
var bjergtagen af Realismen, opdagede, hvad vi ældre hele Tiden
havde vidst, at ogsaa Romantikken havde megen realistisk
Ballast, saa at man nu endog begynder at spørge om, hvad egentlig
det berømte Gennembrud i 1870 betød, om der i det hele taget
er noget nyt, som i den Grad er brudt igennem, at man for den
Sags Skyld behøver derfra at regne en ny Periode i vort
Fædrelands aandelige Historie. Kort sagt: det har overalt stadfæstet
sig, at den gamle Vismand i Jødeland ikke var tabt bag af en
Vogn, da han udbrød: „der er intet nyt under Solen."
Jeg har i det foregaaende betragtet det som givet, at det
Omslag, der foregaar i den enkeltes Samvittighed og i et Folks
offentlige Mening, altid ender med et nyt Brændpunkt. Men
desværre er dette ingenlunde altid Tilfældet. Det hænder jo ikke
saa sjælden, at en, der gennem kritisk Overvejelse og personlig
Erfaring har mistet den klippefaste Tro paa den aandelige Magt,
som hidindtil har hersket i hans Samvittighed, ikke finder noget
nyt Anker, der kan frelse hans Skib fra at omtumles og
opsluges af Bølgerne. Der er nogle, som gribes af Skepsis, saa at
de hverken ved ud eller ind og ikke mere har faste Principper
at støtte sig til, naar der skal træffes skæbnesvangre Afgørelser.
Hos saadanne er Samvittigheden endnu ikke død, men kun mere
eller mindre forvirret. Men der er andre, hos hvem enhver
Ærbødighed for alt, hvad der ikke er til at tage og føie paa, i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
