- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
452

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - A. C. Larsen: Den offentlige Mening

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

452

Den offentlige Mening

Grad er blevet kvalt, at de følger deres sanselige Lyster og
Tilskyndelser uden nogensinde mere at foruroliges af
Samvittighedsnag. Deres Samvittighed er udslukket; de kender ikke anden
Begrænsning for deres Egoisme end den, der dikteres af rent
verdslig Klogskab.

Ogsaa i Folkenes Historie træffer vi lignende Tilstande. Der
kan være Tider, hvor ingen nok saa vældig Statsmand eller
Taler kan faa Folket til at høre saaledes paa sig, at det
opmandes til sikre Beslutninger og kraftig Daad. Den offentlige Mening
er med Hensyn til de vigtigste Spørgsmaal enten blevet dorsk
og døsig, eller ogsaa svinger den holdningsløst saa i en, saa i en
anden Retning. Jesus af Nazaret led bittert herunder, og han
udbrød: „Med hvem skal jeg ligne denne Slægt? Den er som
de smaa Børn, der sidder paa Torvene og raaber til deres
Legebrødre: vi fløjtede for Jer, og I vilde ikke danse; vi sang
Klagesange, og I vilde ikke græde" (Matth. 1 l,i-). En hel Slægt kan
blive saa slunken og viljeløs, at den idelig stiller modsatte Krav
og egentlig kun har æstetisk Interesse af, hvad der foregaar.
Den vil underholdes og mores, som om den sad i et Teater;
den hører gerne paa ildfulde Taler og glæder sig over Ordenes
Lyrik eller snertende Ironi. Den klapper og hysser, som om den
var betalt derfor; men den indlader sig ikke paa at tage sit
Parti, saa at den istemmer et fuldtonende og offerberedvilligt Ja.
Demostenes fik det at føie, da han holdt sine filippiske Taler og
forgæves søgte at bevæge sine Landsmænd til at værne om de
helleniske Republikkers ældgamle Frihed. Tilhørerne fandt ham
fortryllende og dekreterede ham Hæderskranse; men de bøjede
sig uden synderlig Uvilje under det makedoniske Aag.
Sandsynligvis var dette det klogeste, som Hellenerne den Gang kunde
gøre; men de gjorde det, vel at mærke, ikke af politisk
Klogskab, og fordi de som Taleren Isokrates havde faaet et nyt og
større politisk Ideal; for de fleste var Bevæggrunden kun
Træthed og Sløvhed. Den gamle helleniske Aand, som havde
begejstret Forfædrene, var borte, og der var ingen ny national Aand,
som svævede over Vandene og skabte en ny offentlig Mening.

Det bæres mig for, som vi i national Henseende passende
kunde spejle os i, hvad der den Gang foregik i Athen. Det er
fortræffeligt, at vi laver udmærket Smør og Ost, og at vor
Nationalformue og Folkemængde stadig forøges. Det er fortræffeligt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free