- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
454

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - A. C. Larsen: Den offentlige Mening

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

454

Den offentlige Mening

og fornyes gennem blodige Rædsler, ganske ligesom den
enkelte, hos hvem Samvittigheden er død, kun gennem voldsomme
Sjælerystelser igen kan opstaa til et menneskeværdigt Liv.

Spørger vi nu endelig, om den offentlige Mening med
Hensyn til Valget af de Genstande, hvormed den kan sysselsætte
sig, har nogen Grænse, saa maa vi svare: Nej, der er ikke den
Ting, som den ikke har forsøgt eller ikke kan forsøge paa at
lægge under sit Herredømme. Ja, stundom tager den sig jo endog
som en myndig Suveræn af Klædedragt og lignende ret
ligegyldige Udvortesheder; i saa Fald kaldes den Moden, og denne
kan i den Grad svinge Sceptret over Sindene, at mange føler
sig ilde til Mode, naar de kommer til at afvige fra den. Som et
kuriøst Eksempel paa, hvor meget Klædedragten kan have at
sige, skal jeg nævne Dronning Victorias Gemal, Prins Albert,
som en Tid var upopulær i England. Blandt det, der lagdes ham
til Last, var ogsaa den Omstændighed, at han ikke var korrekt
paaklædt som en Englænder. „Se dog," sagde man, „hvordan
Klæderne sidder paa ham!" Saaledes kan jo ogsaa hos den
enkelte Samvittigheden blive saa skrupuløs og sygelig, at han gribes
af Samvittighedsnag, naar han en enkelt Gang har ladet sig friste
til at deltage i en uskyldig Dans og anden harmløs selskabelig
Munterhed, eller naar han i Stedet for asketisk at pine sig selv
til Fordel for andre har tilladt sig en Udenlandsrejse, paa
hvilken han uden at gøre sig skyldig i nogen Overdrivelse har nydt
den Mad og Drikke, som plejer at indtages paa fremmede
Kursteder.

Til en normal Udvikling af Samvittigheden hører, at den
føier sig stedse stærkere og stærkere bundet af de Krav, som
andres Ve og Vel med Rette kan stille til os, men at den til
Gengæld bliver sløv over for enhver overdreven og ufornøden
Begrænsning af den personlige Frihed, saa at den i sin
Virksomhed styres af den Overbevisning, at sand Kærlighed til Næsten
og sand Selvkærlighed ikke er ubønhørlige Modstandere, men fødte
og svorne allierede. I en tilsvarende Retning bør den offentlige
Mening udvikle sig med Hensyn til Omfanget af dens
Virksomhed. Opgaven bør være at holde den inden for de rette
Skranker, saa at den ikke udarter til et Tyranni, der hindrer den
enkelte i hans frie Bevægelser, men indskrænker sig til kun at

•) Se: Denkwürdigkeiten sus den Pspieren des Freiherrn C. F. v. Slockmar 1872, S. 658.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free