- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
459

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - A. C. Larsen: Den offentlige Mening

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

459 Den offentlige Mening



han bliver som de andre og strutter af Partifølelse og
Partihovmod: Hvert Parti bilder sig nemlig ind, at det har forpagtet
Sandheden og Retfærdigheden, hvorimod den virkelige
Kendsgerning er, at det ser smaat ud med begge Dele i alle Partier.
Victor Emanuel II’s første Konseilspræsident, Massimo d’Azeglio,
der af Fødsel var Marchese, opholdt sig en Gang i sin Ungdom
ude paa Landet, hvor han gik klædt som Bønderne og levede
som de, saa at de troede, at han var en af deres egne. Gennem
sit fortrolige Samliv med dem opdagede han, at de mindre noble
Karaktertræk, han tidligere havde betragtet som Adelens Særeje,
ogsaa fandtes i de lavere Samfundsklasser, og han udbrød da*):
„Mennesket er ens overalt". Heri har han fuldstændig Ret:
Menneskenaturen bliver altid sig selv lig; det er kun Formen,
der skifter. Tag en ikke altfor ringe Kreds af Socialdemokrater
og en lige saa stor Kreds af Højre og atter en tilsvarende Kreds
af Venstre. Man kan være sikker paa, at man i hver Gruppe
vil finde omtrent det samme Maal af Egenkærlighed, Skinsyge,
Magtbrynde, Pengegriskhed, og andre mindre rosværdige
Egenskaber, der kaster sine mørke Skygger over de gode Sider, der
naturligvis ogsaa træffes. Det er kun den forskellige
Udtryksmaade, der for hver Gruppe afhænger af dens Dannelsestrin,
som ved sin Veksel skuffer den overfladiske Iagttager.

Sig mig, hvem Du omgaas, og jeg skal sige Dig, hvem Du
er. Dette gælder ogsaa om Avislæserne. Den, som kun læser een
Avis, bliver efterhaanden skabt i Avisens Billede, saa at man,
naar man ved, hvad det er for en Avis, uden at have talt med
ham i Forvejen med Held kan profetere om, hvilke Domme han
vil fælde. Det gaar hermed som med et Ekko, hvilket man jo
slet ikke behøver at høre, naar man har hørt den oprindelige
Stemme, som genlyder deri. Man kan desangaaende opleve de
besynderligste Tilfælde. Jeg har kendt Mennesker, som af Princip
holdt et Højreblad. Men saa begyndte der at udkomme et
Venstreblad, der var saa ustyrlig morsomt og vittigt, at Kone og
Børn indstændig opfordrede dem til at holde det. De strittede
imod og det saa meget mere, som bemeldte Venstreblad med
Haan og Spot bekæmpede den Religion og Sædelighed, som var
dem personlig dyrebar. Men Kone og Børn blev ved og bad
med grædende Taarer. For Husfredens Skyld anskaffede de om-

’) Se: I miel ricordi I, S. 397.

28«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free