- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
460

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - A. C. Larsen: Den offentlige Mening

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

460

Den offentlige Mening

sider Venstrebladet og afsagde samtidig Højrebladet, da de ikke
havde Raad til to Aviser. Og faa Aar efter opdagede jeg, at de
selv var havnede i Venstrebladets Anskuelser, som de nu
docerede med samme Frejdighed som den, der var blevet de
tidligere Anskuelser til Del.

Man skal derfor ikke tage Partierne altfor alvorligt og naivt
foregøgle sig, at hver enkelt har en klippefast Overbevisning.
Mangfoldige kan i og for sig lige saa godt høre til det ene Parti som
til det andet. De trænger blot til at have et Sted, hvor de kan
føie sig hjemme, og til noget, hvorfor de kan raabe Hurra, især
naar de derved kan opnaa lidt timelig Fordel. Da Kejser Carl V
i det Kloster, hvor han tilbragte Slumingen af sit Liv, fik
Melding om, at en Spanier, som han kendte, var blevet anholdt og
tiltalt for Kætteri, udbrød han1): „Men hvorfor dog? Denne
Mand burde ikke fængsles, fordi han er Kætter, men fordi han
er Idiot." Denne kejserlige Bemærkning fortjener at paaagtes af
enhver, som studerer de politiske, kirkelige og æstetiske Partiers
Psykologi.

Partier er nødvendige, ja udmærkede, naar det gælder en
enkelt stor Sag, som bringer Hjerterne til at flamme. Naar
Sejren er vundet, burde de opløse sig for at give Plads for nye
Dannelser. Men i Stedet herfor fortsætter de med Sejghed Livet
under det Paaskud, at de, der er enige om én Ting, ogsaa maa
være enige om alle andre Ting mellem Himmel og Jord.
Partierne faar saa Karakter af Sammenrottelser eller af
Aktieselskaber. Førerne, som har Gavn af Aktieselskabets Trivsel, ved
naturligvis overmaade godt, at det er smaat bevendt med mange
af de meniges Indsigt og Hjertelag. Men naar de blot følges, saa
er de lige glade. Det er jo Mængden, der gør det. Saaledes er
det jo ogsaa, hvis der stiftes et Aktieselskab for at anlægge og
drive en Jærnbane, tilstrækkeligt, at et Par Ingeniører forestaar
den tekniske og et Par Bankmænd den økonomiske Side af
Sagen. Aktionærerne giver deres Penge og har saa for Resten ikke
noget videre at skulle have sagt.

Kort sagt: den saa meget roste Udvikling af Partivæsenet og
den derpaa hvilende moderne Presse ender med det Udbytte, at
Folket i intellektuel Henseende vænnes til den mest gyselige
Overfladiskhed og hildes i falske Forestillinger, og at det i mo-

•) «e Mignet: Chtrles Quint. 1857. S. 371.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free