- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
462

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - A. C. Larsen: Den offentlige Mening

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

462

Den offentlige Mening

er nødt til at skrive saaledes, at der maa læses mellem Linierne,
og Publikum fryder sig, naar det skal løse Gaader, som ikke er
altfor svære. Intet duer, uden at Publikum bliver artigt og selv
holder Justits. Ja, maaske det dog ikke var af Vejen, om et Blad,
som blev overbevist om ligefrem Bagvaskelse, ikke blot blev
dømt til Bøder, men ogsaa til i en Række af Numre at stille
sig selv i Gabestokken ved med meget fede Typer at
offentliggøre sin egen Forsmædelse.

Fremdeles bør Journalisterne selv tage Haand i Hanke. De
bør danne en Fagforening i hvilken de udvikler den gensidige
Æresfølelse og paa det strængeste skrider ind mod enhver, der
ikke bruger Pen og Blæk som en Gentleman, saa at den, der
gaar udover Skrankerne, føler sig til Mode som en af alle
udstødt Fredløs. Til Sligt er der jo allerede Tilløb, som maaske
med Tiden kan faa en kraftigere Skikkelse.

Men, som jeg gentagne Gange har fremhævet, det er
Partiskheden og de falske Forestillinger, den avler hos Folket, der
er det værste. Og ethvert Blad er mere eller mindre partisk, og
de fleste læser kun en Avis. Det, hvortil vi først og fremmest
trænger, er et nyt Blad, som sætter sig en ganske
ejendommelig Opgave. 1 Stedet for selv at have ledende Artikler og føre
Publikum i en bestemt Retning skulde det indeholde en
paalidelig Oversigt over alt, hvad der sker, siges og skrives, naar det
har Krav paa offentlig Interesse. Der forelægges en Lov, den
diskuteres i Rigsdagen, paa Møder og i Bladene. Det ny Blad —
lad os kalde det Bladenes Blad — indeholder da en Artikel, der
kort og klart gør Rede for Lovens Indhold, for Partiernes
Standpunkter og for de Grunde, der fremføres for og imod, saa ar
den, der har læst Artiklen, med Nøjagtighed ved, hvad det er.
Sagen drejer sig om, og hvorfor man slutter sig til den ene
eller den anden Side. Til at skrive en saadan Artikel udfordres
stor Modenhed og en ikke ringe Kunst. Bliver den til en lang
Afhandling, er der ingen, der læser den, og den faar samme
Skæbne, hvis Kortheden ikke gaar Haand i Haand med
gennemsigtig Tydelighed. Eller sæt, at vi har et kirkeligt Udvalg,
hvor man væver op og ned om Kirkeforfatningen, uden at den,
der ikke har de fornødne Forudsætninger — og det er Tilfældet
med de fleste — kan blive rigtig klar over, hvad
Forhandlingerne egentlig betyder. Bladenes Blad giver da det fornødne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free