- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
469

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - J. Østrup: Danmarks Neutralitet og Tyskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danmarks Neutralitet og Tyskland

469

være Danske, og ingenlunde paa den statsretslige Opfattelse af
denne eller hin Paragraf. Dog maa det maaske være tilladt af
rent historisk Interesse at gøre en Bemærkning til dette Punkt.
Det er blevet sagt, at hvad den danske Regering lod erklære i
Januar 1907, ikke var andet, end hvad den havde sagt gennem
sin Gesandt i Berlin i Oktober 1879, en formel Skrinlæggelse
af Paragraf 5. Dette er ikke korrekt: Den danske Regering lod
i Efteraaret 1879 sin Gesandt ved det preussiske Hof erklære,
at da nu Østrig og Preussen havde afsluttet Traktaten af 11.
Oktober 1879, og Sagen dermed var ophørt at være et
Mellemværende mellem to Magter, saa henstillede man nu til Preussens
Højmodighed selv at ordne Spørgsmaalet. Denne Udtalelse var
den eneste værdige og korrekte Ripost fra Danmarks Side; thi
derigennem fik man jo udtrykkelig sagt, at Sagen faktisk stadig
ventede paa sin Løsning; i Traktaten af 11. Januar 1907 frasiger
den danske Regering sig enhver Adkomst til oftere at bringe
denne Sag paa Bane; der er fra nu af for dens Vedkommende
overhovedet ikke mere paa dette Punkt en Sag, der venter paa
sin Løsning. Det ses let, at disse to Udtalelser fra den danske
Regering er højst forskellige, og at det virkelig var et Offer fra
dansk Side, der bragtes ved Formuleringen af Indledningsordene
til Konventionen af 11. Januar 1907.

Langt mere Betydning har imidlertid det, der faktisk er sket
siden Konventionens Afslutinng, og som viser, at dette Offer har
været bragt forgæves. Det var i Januar den almindelige
Opfattelse i det danske Folk — og sikkert ogsaa i den danske
Regering, som sluttede Konventionen, at efter den skulde de smaalige
Trakasserier fra de tyske Myndigheder i Sønderjylland ophøre,
og selve Kejserens Holdning gjorde yderligere denne
Forventning berettiget. Tiden har imidlertid vist, at selv naar en Kejser
taler, saa er det ofte kun Ord. Det gaar efter 11. Januar omtrent
lige saa lystigt til som før med Udvisninger, Forbud mod
Gymnastikforeninger og alle den Slags ærgerlige Drillerier, som de
tyske Lokalembedsmænd er saa flinke til at ophitte.

Nu ved vi meget vel, at i Tyskland er Forbindelsen mellem
Centraladministrationen i Berlin og de lokale Myndigheder ude
i Provinserne ikke nær saa stram og hurtigt virkende, som vi
er vant til her hjemme fra, og der forfalder i Nordslesvig baade
det ene og det andet, som maaske baade Kejseren og Fyrst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free