- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
470

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - J. Østrup: Danmarks Neutralitet og Tyskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

470

Danmarks Neutralitet og Tyskland 470

Bülow hellere saa usket. Men paa den anden Side kan man ikke
komme uden om, at det i sidste Omgang dog er disse højeste
Myndigheder, der bærer Ansvaret for, hvad der’sker i Tyskland,
særlig af den Slags, hvor en anden Stats nationale Interesser
berøres, og det er jo lige saa uomtvisteligt, at hvis det endelig
var den tyske Rigsregering saa overordentlig meget om at gøre,
at der ikke skulde finde Trakasserier Sted i Sønderjylland, saa
kunde den vel endelig nok ogsaa finde Midler til at laa sin Vilje
sat igennem. Naar Plagerierne trods alt fortsættes, saa er det
derfor ikke d’Hrr. Landraader i Haderslev og Tønder, men det
er Durchlauchtighederne og Excellenserne i Wilhelmstrasse, som
vi maa holde os til. Det maa derfor lastholdes, at det er
Tyskland som saadan, Tyskland som den ene af de kontraherede
Parter ved Konventionen af 11. Januar, der har brudt
Forudsætningerne for dens Tilvejebringelse. Men dermed bortfalder
ogsaa Foranledningen til at betragte denne Konvention som nogen
diplomatisk Triumf for den danske Regering.

Naar Tyskerne nu har stillet sig saaledes, saa er det
ingenlunde, fordi de ikke ønsker at komme i et godt Forhold til
Danmark. Men Sagen er den, at de mener, at dette kan de
sagtens opnaa alligevel, ganske uden Hensyn ril det lille
Mellemværende i Sønderjylland. Men man maa for at forstaa dette ogsaa
huske paa, at det, som for os Danske er en stor Ting, for mange
endog den allerstørste, og som gennem vor Presse og ad mange
andre Veje daglig fylder vor Tanke, nemlig Forholdet med
Sønderjyderne, det er for Tyskeren en ganske underordnet
Bagatel, hvis Sammenhæng ikke altid staar ham klart, ja, hvis
Eksistens han ikke til enhver Tid husker paa. Danmark derimod
og den danske Nation, det ved han, hvad er, og der er i de
senere Aar foregaaet en ejendommelig Forandring i hans
Opfattelse af de Stemninger og Tendenser, der er herskende i denne
Nation. Medens jeg endnu for seks Aar siden kunde skrive
(„Tilskueren", 1901, Side 766), at „den almindelige Synsmaade
i Tyskland er, at hvad der end maatte ske i Verden, saa vil
Danmark altid være at finde’ paa Tysklands Fjenders Side," saa
er nu Forholdet et helt andet. Det fremgaar af en hel Række
Enkeltheder i tysk Presse og andet Steds, at man nu anser
Samarbejde mellem Danmark og Tyskland, baade paa dette og hint
Omraade, for ikke blot ønskeligt, men ogsaa let opnaaeligt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free