Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - C. Starcke: Den franske Kirkekamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Kirkekamp
477
Aüianceforhandling umulig og overlod Frankrig til sin Skæbne.
Og samtidig med at den katolske Kirke saaledes kom til at staa
med sin store Del af Ansvaret for de nationale Ulykker, traadte
en anden Organisation frem som Værn og Udtryk for det
nationale. Det var Frimurerlogen Grandorient, der i lange Tider havde
været Tilflugtsstedet for de borgerlige demokratiske Klasser. Den
havde søgt at sikre sig over for Napoleon ved at vælge Prins
Murat til Stormester, men allerede i 1861 havde den afsat ham,
fordi han offentlig havde udtalt sig for Bevarelsen af Pavens
verdslige Herredømme. Nu ved Krigens Udbrud udstedte 10
Loger i Paris en højtidelig Fordømmelse af Kong Vilhelms
Færd og udstødte ham af Broderskabet De indkaldte til en
almindelig Frimurerkongres i Schweiz for at faa alle Logers
Tilslutning. Kongressen blev selvfølgelig ikke til noget, men det
skete betegnede i fremtrædende Grad Logerne som Organer for
det, der greb Nationen dybest. I den følgende Tid har de sat
deres faste Organisation mod Kirkens, og de har været
overmaade virksomme i Dannelsen af Rammerne for den Armé, der
har ført Felttoget mod Kirken og vundet den foreløbige Sejr,
som Loven af 9/is 1905 betegner.
Den Baggrund, hvorpaa denne Kamp siden 1870 har været
ført, var dannet af Konkordatet (Konventionen) 1802 og den
kirkevenlige Politik, som de skiftende Regeringer siden da havde
ført. Det var den store Napoleons Hensigt med dette Konkordat
at skabe en national fransk Gejstlighed, som Regeringen kunde
stole paa, og derfor sikrede Konkordatet Regeringen Ret til at
udnævne Biskopperne og forbyde dem Appel til Paven. Det blev
ogsaa Staten, som lønnede Præsterne. Samtidig opgav Paven
ethvert Krav paa de inddragne Kirkegodser, hvorved der blandt
andet tænktes opnaaet, at „den døde Haand", disse
Storbesiddelser, som var unddraget Handel og Vandel, for bestandig skulde
være forbi.
Men Konkordatet blev ikke det, Førstekonsulen havde tænkt.
For det første blev dets juridiske Gyldighed ikke utvetydig, idet
en Del af de Bestemmelser, som den franske Regering lagde
Vægt paa, ikke indsattes i det egentlige Konkordat, men i nogle
organiske Artikler, der vedtoges af Repræsentationen under ét
sammen med Konkordatet, hvorimod Paven aldrig gav nogen formel
Anerkendelse af disse Artikler. Dernæst betonedes ved Konkor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
