Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - C. Starcke: Den franske Kirkekamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Kirkekamp
481
Tilladelsen. Ret alvorlige og blodige Scener fandt Sted rundt om
i Landet, efterhaanden som de gejstlige Skoler, Seminarier og
andre Etablissementer lukkedes.
Fra katolsk Side føltes Faren for det endelige Brud som
meget betænkelig. Den faste Organisation, hvormed Valgene
gennemførtes, og den Sikkerhed, hvormed Kamret og Regeringen
gik frem, viste Kirken, at den stod over for en Modstander, hvis
Kræfter muligvis var større, end den havde tænkt sig. Der
dannede sig katolske Anti-Frimurerforeninger, og det var ikke frit
for, at Kirken saa Frimurernes Haand alle Vegne. Man beskyldte
dem for at tænke paa at bemægtige sig Kirkerne for at omdanne
dem til Logetempler. Selv i Kamret brød denne Frygt frem.
Under en Forhandling om Ophævelse af loi Falloux udtalte de
Radikales Ordfører Lecomte, at alle Præster var uskikkede til
at undervise, fordi de havde aflagt Løfter om Lydighed og
Coelibat. Man afbrød ham med heftige Tilraab: Og Frimurerne da!
det synes, som om det er Frimurerne, der regerer og
undertrykker os.
Med stor Omsigt og Behændighed lagde Regeringen endelig
den Situation til Rette, som skulde hidføre det endelige Brud
ved at føre Beviset for, at Paven vilde hindre den franske Ståt
i Udfoldelsen af sin fulde Suverænitet. Anledningen tog man i
det italienske Tronskifte. Victor Emanuel aflagde Besøg i Paris,
og den naturlige Følge heraf maatte være Loubets Genvisit i
Rom. Den nye Pave Pius X havde protesteret mod, at man i
Paris modtog dette Besøg, idet han havde forudset Følgerne;
men denne Protest havde man ikke taget Notits af, og i April
1904 kom Loubet til Rom uden at have anmeldt sin Hensigt for
Paven og uden at hilse paa ham i Vatikanet. Loubet blev i
Italien modtaget med store Demonstrationer, der i de italienske
Logers Navn tilsagde ham Støtte af alle Frihedens Venner og
Hykleriets Modstandere. „Vor Hilsen," udbrød de, „skal gaa til
Frankrigs Hjerte, der er saa beundringsværdigt ved det Mod,
hvormed det hævder det borgerlige Samfunds Højhedsret, den
skal vies Mindet om Zola, denne Titan i den vældige Kamp mod
Hykleri og Overtro".
Loubet besøgte som simpel Turist Vatikanet og Peterskirken
og Roms andre Seværdigheder, men som den franske Stats
Overhoved havde han ignoreret Pavens Tilværelse, og dette betød,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
