- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
486

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - C. Starcke: Den franske Kirkekamp

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

486

Den franske Kirkekamp 486

søge at komme til en Forstaaelse med Regeringen, idet en
fortsat Modstand vilde udsætte den store Mængde Smaapræster for
den Nød, som maatte blive Følgen af, at Pensionen faldt bort;
ogsaa den højere Gejstlighed truedes, ved at de biskoppelige
Paladser vilde blive inddraget Men i en ny Bulle Gravissimo l0/*
forbød Paven paa ny Dannelsen af Associationer, og det blev nu
mere klart, at det var selve Princippet om at slutte en Kontrakt
med Staten, som Paven ansaa for uantageligt. Kirkens Frihed
maatte kræve, at Statens Embedsmænd ikke fik Ret eller
Lejlighed til at sætte Bestemmelser ind i Overenskomster, hvorefter
Kirkelivet skulde rette sig. Jo skarpere Paven fastholdt, at
Kirkens Enhed maatte medføre, at Regulativerne for Gudstjenesten
blev de samme i alle Menigheder, desto mere maatte den
Slutning blive Følgen, at det blev Paven, som udfærdigede disse
Regulativer, medens de kommunale Myndigheder ikke fik anden
Rolle end den at bøje sig for dem. Skridt for Skridt blev dette
Synspunkt med stor Behændighed gjort gældende i de følgende
Maaneder og stillede Regeringen over for Valget mellem at finde
sig i en saa ydmygende, afhængig Stilling eller at træde fjendtlig
op over for Kirken og give den — virkelig eller tilsyneladende
— Grund til at tale om Forfølgelse.

Endnu en anden Tankegang træder kendelig frem i Pavens
første Bulle. Med en stor Sans for Betydningen af den ydre
plastiske Form for det kommende Sammenstød med Statsmagten lagde
Paven alt til Rette for, at dette Sammenstød skulde komme til
at staa om Kirkebygningerne. Paven ser for sig Billedet af alle
Landets Kirker, Præsten for Altret og den troende Menighed
rundt om; Gendarmerne trænger ind og forstyrrer Gudstjenestens
Fred, udjager Præst og Menighed under heftig Modstand og
højtidelige Forbandelser. Derefter staar Kirken tom og lukket, mens
Præsten samler de troende til Gudstjeneste paa private Steder.
Kunde en saadan Tilstand skabes, da vilde den religiøse Kamp
være i fuld Gang paa den for Kirken fordelagtigste Maade, og
Statsmagten vilde utvivlsomt være ude af Stand til at
gennemføre en saadan Ordning, det maatte ende med, at den ydmygt
gav Menighederne deres Kirker tilbage.

Helt klar over disse Pavens Planer var Regeringen
øjensynlig ikke. Den havde utvivlsomt regnet med, at Dannelsen af de
nævnte Associationer vilde finde Sted, og at der vilde ske en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free