- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
487

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - C. Starcke: Den franske Kirkekamp

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den franske Kirkekamp

487

saadan simpel Henvendelse til Kommunalraadene, at disse kunde
overlade Menighederne Kirkerne. Men bag ved denne
Sangvini-tet laa en fast Beslutning, at man ikke vilde lade sig tvinge ud
i Forfølgelse, at Adskillelsen mellem Staten og Kirken skulde
gennemføres paa det Grundlag, at Staten anerkendte Trosfriheden.
Inden for den radikale Majoritet var der selvfølgelig en Fløj, som
glædede sig til at kunne tilføje Kirken rigtig haarde Slag; som
paa Forhaand saa den Dag i Møde, da Staten tog Kirkerne og
overgav dem til andre Øjemed. Denne Fløj lededes dels af
Forbitrelse mod Kirken, dels af en Tro paa, at den franske
Befolkning i det store Hele var afkristnet, og at Gejstlighedens
dramatiske Modstand vilde blive ert ynkelig Fiasko. Men det store
Flertal af Majoriteten var besindigere; baade Jaurés og
Clémen-ceau, som havde bekæmpet de Indrømmelser, der i Lovens
Artikel IV var givet Katolikkerne, stod sammen med Briand i
Kravet om, at Loven skulde være en Frihedens Lov.

Dette Ønske om ikke at skabe Vanskeligheder eller at bidrage
til at give Kirken en Martyrstilling medførte Ministeriet Rouviers
Fald, idet man fandt, at han gik for haardhændet frem ved
Optagelsen af de Inventarielister, som Loven nødvendiggjorde.
Ministeriet Sarrien dannedes i Marts Maaned, og i dette optoges
baade Clémenceau og Briand. Valgene til Kamret gennemførtes
i April med en stor Sejr for Regeringen, hvis hele øvrige feste
radikale Holdning skulde afgive en Garanti for, at der ikke laa
mindste Spor af Svaghed bag ved den Besindighed, hvormed den
vilde gaa frem over for Kirken. Et halvt Aar senere maatte
Sarrien af Helbredshensyn træde tilbage, og Clémenceau overtog
derefter Stillingen som Ministerpræsident.

Imidlertid nærmede den skæbnesvangre 9/is sig. Saa var det
Aar udløbet, Loven havde sat til Ventetid, og de yderliggaaende
Radikale søgte at drive Regeringen frem til at gøre Alvor af
Lovens Bydende at disponere over Kirkerne, hvis Gejstligheden
ikke havde anmeldt sit Ønske om at beholde dem. Ofte ret
generende Mistænkeliggørelser baade mod Clémenceau og mod
Briand benyttedes som Middel til at drive Regeringen frem.
Rygter om, at Clémenceau ikke var helt utilgængelig for
Bestikkelser fra Pavehoffets Side sattes i Omløb, og Briand sigtede man
rent ud for at tænke paa at genoprette Gesandtskabet ved
Vatikanet. Men Rygterne om Clémenceau prellede af paa Erin-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free