- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
489

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - C. Starcke: Den franske Kirkekamp

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den franske Kirkekamp

489

stillet som et Vidnesbyrd om, hvor vidt Kirken vilde strække
sig blot for at skaane Frankrig for en Religionskrig. Alt vilde
Kirken finde sig i, uden Modstand opgav den sine Ejendomme,
kun Retten til frit at samles i sine Gudshuse og til at bevare
sin Organisation krævede den at bevare. Clémenceau
karakteriserede straks Prælaternes Forslag som en Umyndiggørelse af
den franske Ståt og stemplede det som et uantageligt Ultimatum.
Briand var imidlertid allerede i fuld Gang med et nyt Middel
til at undgaa Sammenstødet. Dagen før Prælaternes Forslag
fremkom, havde han fremsat et nyt Lovforslag i Kamret, der
yderligere udvidede al Forsamlingsfrihed. Uden Anmeldelse til
Øvrigheden skulde fremtidig alle franske Borgere kunne samles i
offentlige Forsamlinger, naar og hvor de vilde.

En yderst levende og særdeles lærerig Forhandling udspandt
sig i den Anledning i Kamret den 891 og 80/i. De mest
yder-liggaaende angreb Briand for denne stadige vigen tilbage for
Kirken; men med stor Styrke hævdede Briand, at der slet ikke
var Tale om noget saadant. Af Trosfrihedens Princip maatte følge,
at man ikke kunde forbyde Katolikkerne at udøve deres
Gudstjeneste, som de vilde. For den tomme Forfængelighed at ville
gøre Indtryk paa Katolikkerne ved at lukke Kirkerne for dem,
var der ingen Mening i faktisk at give dem en gunstigere
Kampplads. Ved sin Modstand havde Kirken naaet at forspilde den
Række særlige Rettigheder, de tidligere Love gav den; nu
beholdt de kun tilbage den almindelige for alle Borgere fælles Ret.
At denne Ret ved den forelagte Lov blev friere, rummeligere for
alle var kun et Gode, som ikke var en Sejr for Kirken, men en
Vinding for det borgerlige Samfund.

Under Forhandlingerne kom Briand med ikke ringe
Heftighed ind paa den Modstand, han fandt hos yderste venstre Fløj.
Han beskyldte dem for, ved al Slags hemmelige Snigløb at ville
undergrave Regeringens Stilling. Jaurés greb Lejligheden til at
sige Briand nogle ubehagelige Sandheder, idet han afviste alle
Beskyldninger for, at der overhovedet fandtes saadanne
hemmelige Intriger. Fejlen, sagde han, var, at Briand i Stedet for at
komme aabent til Kamret og sige, at det og det havde han ikke
forudset, og derfor maatte nye Forholdsregler træffes, vilde give
det Udseende af, at han havde forudset alt. Forøvrigt gav Jaurés
Briand sin varmeste Støtte. Ogsaa Clémenceau gav under hele

Tilskueren 1907 30

f

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free