- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
491

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - C. Starcke: Den franske Kirkekamp

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den franske Kirkekamp

491

Anmeldelse, og Magistraten kan paa egen Haand stille Kirken
til deres Disposition. Hvis Gudstjenesten nu forlader Kirkerne,
bliver det ikke et Martyrium, men en frivillig Beslutning af
Gejstligheden. Derimod er det et stort Spørgsmaal, om den Majoritet,
der har støttet Regeringen til at føre Skilsmissen mellem Ståt og
Kirke igennem, vil være tilfreds med dette Resultat.

For dem, der havde haabet gennem Adskillelsen at ydmyge
eller sprænge Kirken, eller i det mindste slaa fast, at den ikke
længere er en Magt, der raader over et Flertal i det franske
Folk, er Resultatet da ikke tilfredsstillende. Kampen har
utvivlsomt vist, at Kirken ikke selv er helt sikker paa, hvor mange
den har med sig. Den har selv haft Øje for, at de franske
Bønder ikke længere er stærkt kirkelig interesserede; at
Arbejderklassen er ganske frafalden og helt fjendtlig; og at den Del af
Borgerskabet, som endnu føler sig inderlig knyttet til Kirken,
ikke er nogen god Hær at føre i Marken til en religiøs Krig.
Det er ikke Mennesker af den Slags, som gaar paa Barikaderne.
Alle de Love, som de sidste Aartier har bragt, og som har bragt
virkelig personlige Fordele, har dette Borgerskab benyttet sig af,
selv om de har været nok saa stridende mod Kirkens
Opfattelser. Særlig træder dette skarpt og iøjnefaldende frem ved den
store Udstrækning, hvori Ægteskabsskilsmisseloven er blevet brugt.
Men Kirken haaber under den stærkere Sammenslutning, som
de nye Forhold, hvorunder den er blevet stillet, gør mulig, at
kunne udvide sin Magt over Sindene. Og det samme frygter
mange radikale. Formaalet med § 4 i Skilsmisseloven af 9/is 1905
var netop at løsne Kirkens faste Organisation. Dette er foreløbig
ganske mislykket. Men til Gengæld er Kirken blevet stillet midt
i det borgerlige Samfund, udsat for alle dettes Gæringer; og
Kampen mod Kirken har bragt dette Samfund store Friheder,
som det hidtil ikke havde kunnet opnaa. For saa vidt er
Kampen ført ud paa en bedre og naturligere Kampplads. I Stedet
for at være en Intrigekamp, hvor det gjaldt om, hvem der kunde
finde de snildeste Udveje og lægge de hemmeligste Miner, vil
Kirkens Fremtid i Frankrig nu blive afhængig af, om det er
sandt, at intet Fremskridt duer, naar Religiøsiteten svinder, og
at det Folk, hvor dette sker, bliver et slapt og daarligt Folk.
Hvorledes Afgørelsen vil falde ud, kan det radikale Demokrati
ikke betragte som tvivlsomt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0503.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free