Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - C. Starcke: Den franske Kirkekamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492
Den franske Kirkekamp 492
I de sidste Maaneder har den stærke Stilling, Regeringen staar
i, faaet en særlig Bekræftelse. De Papirer, som beslaglagdes hos
Nuntius Mirabella, er delvis blevet offentliggjort, og den pavelige
Politiks Smaalighed, dens Upaalidelighed og fuldkomne Mangel
paa Respekt for den franske Stats Suverænitet træder
herigennem frem paa utvetydig Maade. At det bevislig er Paven, som
mod de franske Prælaters Ønske har fremtvunget Afvisningen
af en Overenskomst med Staten, berøver Kirken enhver rimelig
Mulighed for at spille Rollen som den samvittighedsløst forfulgte,
samtidig med at dens egen moralske Værdighed har lidt et saare
betydeligt Knæk. Som et ret sikkert Symptom paa, hvor svag
Kirkens Stilling er for Tiden, kan man opfatte den Aarsfest,
som *Ys fejredes i Orléans til Minde om Jeanne d’Arc.
Biskoppen havde nægtet at lade Gejstligheden medvirke, med mindre
Frimurerlogerne udelukkedes fra Deltagelse. Regeringen afslog
dette, og denne nationale Fest, som i særlig Grad skulde vise
den uopløselige Forbindelse mellem Frankrigs nationale Minder
og den katolske Kirke, fejredes da uden Kirkens Medvirkning
paa en prægtigere og stemningsfuldere Maade end nogensinde
før.
Medens det foreløbige Resultat saaledes har været, at Kirken
ikke har opnaaet den Martyrstilling, den havde søgt, kunde der
være andre Forhold, den kunde prøve paa at benytte til sin
Fordel med en vis Udsigt til Held. Særlig gælder dette Inddragelsen
af Kirkens Gods, der i mange Maader synes at maatte krænke
Ejendomssansen og være om ikke juridisk ulovlig, saa dog
stridende mod sædvanlige Begreber. Jeg tænker her ikke paa
Inddragelsen af den Del af Kirkens Gods, som skriver sig fra Tiden
før Konkordatet 1802, fordi det dog nogenlunde lader sig forsvare,
at dette Gods i Følge selve dette Konkordat var Statens
Ejendom. Heller ikke kan det vistnok lykkes at rejse nogen
Stemning mod Inddragelsen af Lønningerne til Gejstligheden, fordi
det kan hævdes med gode Grunde, at disse ikke var en
Erstatning for Inddragelsen af Kirkens tidligere Godser, men blot en
Følge af, at Kirken var Statskirke. Derimod synes Statens
Inddragelse af de Ejendomme, Kirken havde erhvervet i det forløbne
Aarhundrede, ikke at være saa tiltalende, fordi Staten ikke kan
erklære Ejendom for at være herreløs ved at ophæve den juri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
