- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
497

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - Vald. Vedel: H. C. Andersens Eventyrdigtning (H. Brix: H. C. Andersen og hans Eventyr)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den Mndersenske Eventyrdigtning

497

bestemt Hyrdindens Haand til. Og man bliver heller ikke videre
overbevist om, at Gaaseurten paa Grøftekanten, der til Ærgrelse
for de fine Haveblomster inde bag Gærdet nyder Lærkens
Venskab, skulde være den muntre Tjenestepige, der (som Dr. B. bar
opspurgt) støvede af i Digterens Ungkarle værelse og købte ind
for ham og som han maaske har skænket en Fortrolighed, de
Collinske Damer forgæves sukkede efter, — hvad der ellers
egentlig intet forlyder om, at de gjorde.

Men det, som frister til Modsigelse, er overhovedet hele den
Opfattelse af A.s Maade at »digte Eventyr paa, der ligger til
Grund for alle slige Konstruktioner. For Dr. B. staar nu altsaa
f. Eks. „Gaaseurten" som en Oversættelse i et forblommet
Billedsprog af nogle af Digterens personlige Forhold. For mig er
Udgangspunktet for Eventyret ganske simpelt en Gaaseurt, han
har set eller tænkt sig paa en Grøftekant udenfor en Have med
en Lærke over sig. Jeg benægter ikke, at forskellige, mest af de
ringere Eventyr er udpønskede Fabeliklædninger af en abstrakt
Ide; heller ikke, at Digteren under Udformningen ofte har set
Ligheder med sine Oplevelser eller Omgivelser og har moret
sig ved at hentyde til Collinske Familieforhold eller til den
Heibergske Klike, har lagt poetisk Perspektiv og Dybde i
Eventyret ved at lade Symboliken spille ind i den grimme Ællings
eller i Skyggens Historie; endnu mindre benægter jeg, at
naturligvis Enkelthederne hele Vejen er blevet formet og farvet
uvilkaarlig af Digterens personlige Livserindringer, og at overhovedet
hans Naturel og Livsløb har bestemt Eventyrenes Syn og
Følemaade — f. Eks. har opladt hans Øje og hans Hjerte for den
fattige Urt udenfor Gærdet og for den fangne Lærke og i det
hele har vist hans Digtning hen til Barnet, til Planterne, til de
smaa, uskyldige, forsvarsløse Existenser og til de følsomt rørende
eller de idyllisk humoristiske Toner. Hvad jeg bestrider, er kun
dette, at A. har sat sig hen for at berette sine Livserindringer i
Billedsprog; aldrig vilde Æventyrene have faaet deres friske
Objektivitet og Værdi, hvis ikke Udgangspunktet havde været
ganske anderledes naivt objektivt. Se f. Eks. et andet Eventyr
„Pigen med Svovlstikkerne". For Dr. B. er Udgangspunktet her
Erindringen om Moderen, der som Barn var sendt ud at tigge
og en halv Dag sad og græd under en Bro ved Odense Aa og
søgte at læske sig ved Draaber fra Vandet. Denne Erindring er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free