- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
499

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - Vald. Vedel: H. C. Andersens Eventyrdigtning (H. Brix: H. C. Andersen og hans Eventyr)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den Mndersenske Eventyrdigtning

499

kelte Moriver; det principale maa dog altid blive at forklare,
hvorfor overhovedet A. førtes til at digte Eventyr af denne Art
og Karakter. Og herved knyttes hans Eventyrproduktion sammen
med alskens samtidige litterære Bevægelser.

Først med Folkeeventyrenes Fremdragelse og Bearbejdelse i
Tyskland og Danmark. Adskilligt Mere end Forfatteren synes at
se, er i Eventyrene hentet fra Folkeeventyret — baade
Enkeltheder som Vindenes Bolig, Glasslottet paa Havets Bund, Fuglen,
der skal gøre den syge Konge rask osv., og ogsaa navnlig
traditionelle Handlingsformler. Hverken i Gerdas eller Moderens
Vandringer for at finde og udfri deres Kære, i de Hindringer,
der opholder dem, de Ofre, der paalægges baade her og i „den
lille Havfrue", gaar det an at overse den litterære Tradition,
Folkesagns-Formlen, og lige straks at ville se personligt Livsindhold
bagved. Ogsaa hele Livssynet, der bærer de tidligere Eventyr, er
meget mere Folkeeventyrets end det „Aladdin"livssyn, som
Forfatteren har saa travlt med. I „Store Claus og lille Claus" fabler
han en hel Del om et begyndende Frafald fra dette
„Aladdin"livs-syn, og han lægger en mørk og bitter Karakter ind i Eventyret;
ved Slutningen er lille Claus — paastaar han — ikke længer den
glade Sjæl, som da han gik ud, han har lært at være mistroisk,
paa sin Post mod alle. Sandheden er, at dette Eventyr naivere,
friskere, brutalere end noget af de andre, har bevaret
Folkeeventyrets fuldkomne Blankhed for kristelig og social Moral. En
Kende har A. søgt at dække lille Claus og vække Medfølelse for
ham, men i Hovedsagen er han Folkeeventyrets „Schlaukopf" og
„Till Uglspill" Figur, som ikke kan bare sig for at ærgre store
Claus og bliver mer og mer skadefro i sine Skælmstykker. Ogsaa
„Rejsekammeraten", som Forfatteren vil gøre til en Aladdinfigur,
er først og fremmest Folkeeventyrets jævnmodigt lystige farende
Svend — som han kendes fra Grimms „Broder Lystig", fra
„Prinsessen i Kisten", fra „Fyrtøjet" eller Folkebogen „Lykkens
flyvende Fane". Men „den gode Johannes", „den stakkels
Johannes" er tillige noget andet — han er
Børnefortællingernes gode, fromme Yngling, med Tro paa sin Gud og Hjærtet
paa rette Sted, derfor hjulpen af Gud og gode Mennesker.
„Tommelise" er som en Art barnlig, pigelig Pendant: det gode,
uskyldige Barn, der i sin Værnløshed faar Hjælp af Fiske og
Sommerfugle, af Markmus og Svale — efter de „hjælpende Dyrs"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free